Husbygning

22 med Grus, som er dannet ved Knusning af brændt ild- fast Ler. Kalkmørtel. Den almindelige Kalkmørtel bestaar af en Blanding af fed Kalk og Kvartssand. Sandet gjør Mørtelen mindre sammentrykkelig og forøger Friktionen samt formindsker Svindet ved Indtørringen og hindrer Kalken i at slaa Ridser; det tjener endvidere til at gøre Mørtelen porøs naar den tørrer, hvorved der skaffes bedre Adgang for Luften med dens Kulsyre. Det er derfor ikke heldigt, at Mørtelen er for fed, d. e. har for ringe Sand- tilsætning; men den maa heller ikke være for mager, da den saa ikke kan opnaa tilstrækkelig Fasthed. Et Forhold af 3 til 4 Maal Sand til 1 Maal Kulekalk anses i Reglen for passende. Naar Blandingen er udført omhyggeligt, hvad der er af Vigtighed, kan en noget større Sandtilsæt- ning maaske være tilladelig; at den forholdsvis fede Mørtel muligvis opnaar en større Styrke efter Forløbet af en længere Aarrække, liar vel sjeldent megen praktisk Interesse, og desuden standser Hærdningsprocessen naar Murværket er udtørret. Mager Kalk taaler ikke saa stor Sandtilsæt- ning som fed Kalk. Blandingen af Kalk og Sand foregaar, hvis den sker paa Byggepladsen, i en Kalkbænk, som bestaar af et Bræde- gulv paa Jorden, omgivet af lave Brædevægge paa de 3 Sider og helst med Tag over. Sandet lægges paa Gulvet og Kalken ovenpaa, hvorpaa Blandingen foretages ved Hjælp af en Rørehage (Fig. 2, Side 17). Som oftest har Kalkbænken flere Rum og den færdige Mørtel lægges da over i et tilstødende Rum for derfra at afhentes til Brug. Mørtelen tillaves stiv for bedre at kunne transporteres til det Sted, hvor den skal bruges, hvor den da udrøres med Vand i Kalkballerne. I den nyere Tid er det blevet meget almindeligt, at Blandingen udføres fabriksmæssigt ved Ma- skiner, og Mørtelen leveres da færdig paa Byggepladsen som „Maskinmørtel“; dette har den Fordel, at Blandingen lettere bliver fuldstændig ved Maskinbehandlingen, og at man paa Byggestedet sparer den Plads, som ellers vilde optages af Kalkkulerne.