Husbygning
Forfatter: J. E. Gnudtzmann
År: 1888
Forlag: H. Hagerups Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 269
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
34
i det underliggende Skifte. Skal en saadan Mur ende med
en lodret Afslutning, lægges yderst i hvert andet Skifte en
halv Sten, som faas ved Overhugning. Danne to sammen-
stødende Mure et Hjørne, lægges Stenene her afvekslende
paa den ene og den anden Led (Skorstensforbandt).
I Mure af større Tykkelse lægges Stenene i Alminde-
lighed saaledes, at der i hvert andet Skifte bliver lutter
Løbere og i hvert andet lutter Bindere (eller „Kopper“).
Der lægges dog kun Løbere i Murens Ydersider, og hvis
den er over 1 Sten tyk, lægges der da Bindere bagved
Løberne, saa at det indre kommer til at bestaa af lutter
Bindere. Er Murtykkelsen et helt Antal Stenlængder, faar
hvert Skifte enten Løbere til bægge Sider eller Bindere til
bægge Sider; er Murtykkelsen derimod et ulige Antal halve
Sten, faar et Skifte, som har Løbere til den ene Side, altid
Bindere til den anden Side og omvendt. Da der i Binder-
skifterne bliver dobbelt saa mange Stødfuger som i Løber-
skifterne, maa de ordnes saaledes, at der i disse kommer
en Stødfuge midt over hver anden Binder og i Binder-
skifterne 2 Stødfuger over hver Løber, med lige Afstande
fra Enderne. Alle Binderskifterne faa da deres Stødfuger
liggende i de samme lodrette Linjer. I Løberskifterne
kunne Stødfugerne enten ligeledes lægges i de samme
lodrette Linjer, eller man kan i hvert andet Skifte forrykke
dem V2 Sten; i første Tilfælde kaldes Forbandtet Blokfor-
bandt, Fig. 4, i sidste Tilfælde Korsforbandt, Fig. 5; det
Fig. 5.
Fig. 4.
sidste, som giver den smukkeste Fordeling af Fugerne, er
det almindelige hos os.
Naar man opfører et Stykke Mur, som der bageftei
skal mures i Forlængelse af, afsluttes det enten med en