Husbygning

43 længere ud efterhaanden som man murer op, benævnes en Udkragning. Naar Murværket er opført saa højt over Jorden, som Murerne bekvemt kunne naa, bygges der Stilladser, som de kunne staa paa; hvorledes disse udføres, vil senere blive omtalt. Ved tykkere Mure har man i Almindelighed Stillads paa bægge Sider; men undertiden nøjes man med at have Stillads paa den ene Side og murer over Haanden, hvilket især forekommer ved Gavle, der vende mod en Nabogrund, idet man da kun har Stillads paa Indersiden. I Almindelighed kan der ikke uden praktiske Vanske- ligheder arbejdes saaledes, at alle Mure i en Bygning, baade udvendige op indvendige, bestandigt holdes i samme Højde. Fasademurene koste saaledes ofte forholdsvis meget Arbejde, saa at, naar der arbejdes jevnt paa dem, kan der kun ar- bejdes stødvis paa de andre Mure: det er derfor alminde- ligt, at man ikke blot ved Optagelsen af Hjørner og Orter, men ogsaa paa andre Steder, især hvor de forskellige Mure støde sammen, trapper af eller afsætter Forstandinger. Det Første er at foretrække; men Murerne ere mest til- bøjelige til at mure Fortandinger, fordi Aftrapningerne ofte ere i Vejen for en bekvem Anbringelse af Stilladserne. Fortandinger bruges ogsaa hvor nyt Murværk skal for- bindes med gammelt, idet man hugger ud i dette, enten i hvert andet Skifte eller som „Klodsfortanding“, d. e. med større Mellemrum i flere paa hinanden følgende Skifter. Ved Murværk af større Højde bør en saadan Indbinding dog undgaas hvis man bruger Mørtel, som tillader Sætning, eller en saadan kan forudsættes at ville incltræde ved Grundens Sammentrykning. Undertiden udhugger man en Rille eller Not, hvori det nye Murværk kan gribe ind og styres, uden at dets frie Sætning hindres. Vil man have nøjagtigt og smukt Murværk, maa man paa større Flugter stadig bruge Lodapparater for at faa de Stødfuger, som falde over hverandre, til at ligge i en Lodlinje; endvidere maa det paases, at Fugerne have en ensartet Tykkelse, at Skifterne og de enkelte Sten i dem