Husbygning

45 ganske samtidigt, kan det altsaa heller ikke ventes, at Sætningen vil foregaa ligeligt, og der kan da befrygtes Forstyrrelser af Sammenhæng og Ligevægt. Naar Opførel- sen af en Mur standser paa Grund af indtrædende Frost, ville de øverste Skifter let fryse løse; ofte kan dette fore- bygges ved Tildækning med Halm og Bræder. Muraabninger. Disse kunne være Vinduesaabninger, Dør-, Port- eller Gennemgangsaabninger eller have anden særlig Bestem- melse. Begrænsningen forneden er næsten altid retlinet. Ved Vinduesaabninger bør man sørge for at beskytte den under- liggende Del af Murværket imod, at Regnvandet, som løber ned ad Vinduet, trækker ind i Murværket eller fortsætter sit Løb ned ad Muren. Til dette øjemed anbringes en Dækplade, hyppigst en Skiferplade eller støbt Jærnplade, som lægges i en skraa Stilling, med den bageste Kant inde under Vindueskarmen og den forreste Kant springende udenfor Muren, saa at Vandet kan dryppe af fra den. Paa Jærnplader gives Forkanten en nedadbøjet Form, saa den danner en Vandnæse, hvorved Vandets Afdrypning lettes. Paa Skiferplader kan man danne en Vandnæse ved Indhøvling af en Rille i Undersiden; Plader uden Vand- næse behøve rigeligere Fald for at Vandet kan slippe Kan- ten og ikke af Vinden blive drevet langs Undersiden ind imod Muren. Paa Siderne af Muraabningen bør Pladen gaa lidt ind i Muren med Enderne for at ligge fast og for at der ikke her skal blive en Fuge, hvori Vandet kan trænge ned. Undertiden dækkes Vinduesaabningernes Underkant med en Stenplade eller et Stenlegeme af større Tykkelse, en Saalbænk. Saadanne kunne have mangehaande Former. De kunne være af hugne Sten, tildannede af en tæt og vejrfast Stenart, med skraa Overside og Vandnæse paa Undersiden. De kunne ogsaa udføres af Mursten, med eller uden Beskyttelse af Cementpuds eller en ovenpaa anbragt Dækplade; den simpleste og billigste