Husbygning

det bemærkes, at en Højden af Murværket i en Bue vidden, Buens Form, Belastningen Med Hensyn til Belastningen maa Bue ikke altid behøver at kunne bære alt det Murværk, som kommer til at ligge over den; thi tænkes Buen borttaget, vil kim det nærmest ovenover værende Murværk kunne falde ned, idet det vil skille sig fra efter en Aftrapning fra begge Sider, saa at det tilbageblivende bæres af en Overkragning; Højden af Murværket over Buen kommer da ikke i Betragtning. Som passende for almindelige For- hold kan man regne 1 2 Sten for hver Alens Spændvidde for Rundbuer og en halv Gang mere for flade Buer. De Flader af det tilgrænsede Murværk, som en Bue støt- ter sig imod paa Siderne, benævnes Tryklejerne eller Veder- lagene. Ved Rundbuer og de andre Buer med lodret Tangent i Yderpunkterne blive Tryklejerne vandrette; ellers faa de en skraa Stilling og danne altsaa skæve Vinkler med Mur- værkets vandrette Fuger; altfor spidse Vinkler bør und- gaas. Undertiden indlægger man i Murstensmurværk hugne Sten, som danne Tryklejerne. Hvor to Buer støde sammen paa en smal Pille, udføres den nederste Del ofte i vandrette Skifter eller af en huggen Sten, saa at altsaa Tryklejet flyttes et Stykke op paa Buen; herved undgaas Vanske- ligheden ved Forbindelsen. Hvis det Murværk, som en Bue støtter sig til, ikke har tilstrækkelig Stabilitet til at modstaa Sidetrykket., indlægges et Anker, som i Almindelighed bestaar af en Jærnstang, der i begge Ender har et Øje, hvorigennem er stukket en kortere Jærnstang, et saakaldet Forskud, som indmures i det til Buen grænsende Murværk. Ved sværere Forankringer bruger man i Stedet for Forskud en Plade afSmedejærn eller Støbejærn med et Hul i Midten, hvorigennem Ankeret stikkes; Enden af det fastholdes ved en Kile eller Møttrik udenpaa Pladen; ofte gaar da Ankeret helt igennem Pillen eller Muren, som Buen støtter sig til, saa at Pladen kommer til at ligge udenpaa Mur- værket. Ankeret anbringes mest rationelt i Højde med Tryklejerne; men det vil da ved Buer, som ikke ere