Husbygning

59 men hvor de højere liggende Lag dog ikke ere mere løse, end at man tør bygge paa dem naar man fordeler Tryk- ket paa en tilstrækkelig stor Flade; man giver da Funda- menterne en stor Brede og trapper af ovenpaa. I saadanne Tilfælde er det rigtigt at udregne Vægten af de forskellige Mure med deres Belastninger og give Fundamenterne Breder, som staa i Forhold dertil. (Da de tilfældige Belast- ninger, som paaregnes paa Gulve o. s. v. ikke ere tilstede altid og sjeldent over det hele, kunne de maaske passende føres i Regning med Halvdelen af deres Størrelse). Pillefundamenter. Hvor man ikke træffer Grund med fornøden Bæreevne førend i en større Dybde, men der her findes et Jordlag af en anselig Fasthed, kan man, hvis Bygningens Vægt ikke er altfor stor, opføre Murene paa en Række Piller, som fra almindelig Fundamentdybde naa ned til den faste Bund. Naar Murens Vægt paa Længde- enheden er varierende, sørger man for at anbringe Pillerne paa cle Steder, hvor Trykket er størst; under en Fasade- mur med afvekslende Muraabninger og Piller vil man saa- ledes sætte Fundamentpillerne under Murens Piller. Man graver da paa de Steder, hvor man vil have Fundament- pillerne, Huller eller Brønde ned ti] den faste Bund og fylder dem derpaa med Murværk, som det ligger nær at udføre af Beton. Foroven forbindes Pillerne enten ved Buer eller ved et over dem lagt sammenhængende Betonlag af fornøden Højde til at kunne bære over Mellemrummene som en Bjælke. Hvis Buer anvendes, maa de yderste Piller gøres sværere eller afstøttes, for at kunne modstaa Sidetrykket. Undertiden har man dannet Fundamentpiller ved at gaa ned med Sænkebrønde, som man da bagefter har ud- fyldt med Murværk. En særegen Art af Piller, som bruges en Del i den nyere Tid, er de saakaldte Betonpæle, ved hvilke der er det særegne, at Hullerne i Jorden, hvori Betonen støbes, tilvejebringes ved Boring med et Jordbor af stor Diameter (indtil 18 Tommer eller endog mere), hvor Skæret er en