Husbygning

80 fuldstændigt paa denne Maade, som naar den skrabes og bankes af i de vide Rør, hvilket især gælder den faste Glanssod, som afsætter sig hvor der brændes meget Brænde, og som let giver Anledning til Skorstensild. I de straa- tækkede Huse paa Landet ere derfor de vide Rør at fore- trække, da Faren for, at en Skorstensild skal blive til Husild her er forholdsvis stor. Indersiden af Rørene maa være jevn for ikke at give for stor Friktion; den bliver derfor jevnet med Kalk (rappet, hvorom senere). Tværsnittet af en Skorsten bør i Almindelighed være ens helt igennem. Ved snevre Rør er dette af særlig Be- tydning for Rensningens Skyld; de mures derfor undertiden over en Træklods, som foroven har et Tværstykke, der hindrer den i at falde ned i Røret, og ved hvis Hjælp man efterhaanden kan trække den højere op. Den almindeligste Lysningsstørrelse paa snevre Skorstensrør er hos os 9 Tom- mer (1 Sten) i □; men de kunne ogsaa efter Omstændig- hederne være enten mindre og da hyppigtst 6“ i □, eller større, f. Eks. 9" x eller lSW' x 131/2n- Undertiden benyttes cirkelformigt Tværsnit som mest rationelt; Rørene mures da bedst af Formsten, som ere dannede saaledes, at de, foruden at passe efter Rørets runde Form, kunne mures i Forbandt med det øvrige Murværk, eller den runde Form tilvejebringes ved Indmuring af Rør af brændt Ler. Murtykkelsen i Skorstenenes Sider plejer at være V2 Sten, hvad enten det er vide eller snevre Rør, og naar en Skor- sten bygges sammen med en Mur af større Tykkelse, læg- ges den for det meste saa meget ind i denne, at der kun bliver 1i2 Sten ogsaa paa denne Side af Røret, Fig. 35. I en Gavlmur maa der dog mindst være 1 Sten udenfor Røret, især naar det er WOO en fri Gavl, da en mindre Tykkelse vilde give for stærk Afkøling og maaske til- lade Soden at slaa igennem. Fig 3. Naar et Rør passerer igennem et Bjælkelag, gør man dets Murtykkelse paa dette Sted 1 Sten for ikke at faa Træværket for nær til Rørets Inderside.