Husbygning

82 vor Lovgivning ikke overstige 45 0 fra Lodlinjen. Naar Trækningen ikke er meget ringe, maa den skraa Skorsten støttes i sin Stilling. Dette sker meget ofte ved en Skorstensstol, som bestaar af to Stykker Tømmer, anbragte langs Skorstenen paa den Side, hvortil den hælder; for ikke at faa Tømmeret lige op til Skorstenen, lægger man et Skifte Mursten paa Fladen imellem. Fig. 38 viser et Tværsnit af Skorsten og Stol. Stolen for- bindes forneden med Bjælkelaget og foroven med Tagværket; hvis Skorstenen er stærkt trukken og den skraa Længde stor, afstives Stolen med Skraastivere for ikke at bøje sig f. under Vægten. Ved en saadan Trækning paa ' ' Stol er der den Ulempe, at Træets Sammen- tørring og Tagets Bevægelser for Vinden kan foraarsage Revner, især i Bøjningerne; naar Taget brænder, vil endvidere Skorstenen miste sin Støtte og styrte ned. Undertiden bruges Stole af Jærn, som dog næppe give større Betryggelse for Nedstyrtning. Ofte kan man tilvejebringe en Stol af Murværk, naar der nedenunder findes en Mur, som kan fortsættes op under Skorstenen; om ogsaa denne derved kun støttes i den ene Side, vil dette i Reglen være tilstrækkeligt. Naar to Skorstene have en nogenlunde symmetrisk Stilling med Hensyn til det Sted, hvor man ønsker at føre dem ud af Taget, kunne de trækkes sam- men spidsbueformigt paa den i Fig. 39 angivne Maade, hvorved Stol undgaas. Det maa herved ikke overses, at den saaledes dannede Spidsbue ligesom enhver anden Bue vil have Bestræbelse til at skyde ud forneden, hvorfor det især ved sværere Skorstene ikke er overflødigt at undersøge, om den fornødne Modstand mod en saadan Udskydning er tilstede.