Husbygning

85 roeligheds Skyld, og den nedenfor værende Del af Skorstenen mures massiv. Rensedørene maa helst være selvlukkende, hvilket hyppigst opnaas ved at indsætte dem saaledes, at Hængslerne komme i Overkanten. Skorstene blive i de fleste Tilfælde funderede fra Grunden; men der er dog intet til Hinder for at stille dem ovenpaa en Mur eller udkrage dem fra en Mur, naar denne er stærk nok dertil. I tidligere Tider var det almindeligt at stille Skorstenene ovenpaa en Hvælving, den saakaldte Skorstenskappe, under hvilken det aabne Ildsted anbragtes, og som opfangede den udviklede Røg og Emmen fra Madlavning; for hver Etage kom der da en ny Skorsten til. Dog har man ogsaa brugt at op- føre Skorstenene fra Grunden og sætte dem i Forbindelse med Rummet under Kappen ved et Hul, forsynet med en Klap. Fig. 40 fremstiller et saadant Anlæg. Bagsiden af Ildstedet dannes af en af Bygningens Mure. Skorstenskappen, som er en Klosterhvælving eller en Del af en saadan, støtter sig paa Siderne til 2 Mure, Skorstensvanger kaldede; fortil hviler Kappen paa et Skorstens- anker af Træ, Smedejærn eller Støbe- jærn, som atter med Enderne hviler paa Vangerne og holder dem sam- men ved en Forankring. Vangerne, der fortsætte sig op igennem Etagene, forbindes fortil over Skorstensankeret med en paa dette hvilende Mur; imellem disse Mure og Kappens Yder- side er anbragt en Udfyldning, som bærer Bunden i den næste Etages Fig. !0. Ildsted. Undertiden har man erstattet den ene eller bægge Vanger ved en Jærnsøjle og et Skorstensanker. Disse gammeldags Anlæg med deres mange og store Skorstene optage ofte en uforholdsmæssig stor Plads i Bygninger, hvor Pladsen i det hele er indskrænket, og der er derfor ikke faa Steder, hvor man har borttaget dem for at vinde Plads.