Husbygning
Forfatter: J. E. Gnudtzmann
År: 1888
Forlag: H. Hagerups Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 269
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Indledning.
Den Klasse af Bygninger, som benævnes Huse, omfatter
Bygninger af højst forskellig Beskaffenhed alt efter deres
Bestemmelse; de have det tilfælles, at de tjene til at
danne afgrænsede Rum, hvori Menneskene kunne opholde
sig og færdes samt finde fornøden Beskyttelse for sig selv
og deres Ejendele.
Den første Fordring, som maa stilles til en Bygning,
er, at den svarer til sit øjemed, at altsaa de Rum, som
den indeslutter, have passende Dimensioner og en bekvem
indbyrdes Beliggenhed samt i øvrigt opfylde de Betingelser,
som maa stilles til dem overfor den Brug, som skal gøres
af dem. Dernæst kræves der en vis Varighed af Huset i
sin Helhed og dets enkelte Dele; undertiden er denne be-
grænset til et vist bestemt og da i Reglen kort Tidsrum;
men som oftest forlanger man den størst mulige Varighed,
som kan opnaas med overkommelige Midler, økonomien
maa jo nemlig ogsaa tages med i Betragtning, og der kan
af Hensyn til denne ofte blive Sporgsmaal om at slaa
noget af paa de øvrige Fordringer; det gælder i de enkelte
Tilfælde at afveje de forskellige Hensyn imod hverandre.
For at kunne bygge hensigtsmæssigt maa man kende
de forskellige Byggematerialiers Egenskaber, saa at man
til ethvert øjemed kan vide at vælge det rette, og man