Husbygning

Forfatter: J. E. Gnudtzmann

År: 1888

Forlag: H. Hagerups Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 269

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 280 Forrige Næste
93 ved Skraastivere, som ogsaa bruges til at holde i, Fig. 43. Ved Trækningen ledes Skabelonen af to Lægter, som den glider henad; hvis det er et Baand eller en Gesims paa en Mur, der skal trækkes, anbringes Lægterne paa Muren og fastgøres i denne med Jærnhager (Murhager); er det en Loftsgesims, bliver den ene Lægte fastgjort paa Væggen, den anden paa Loftet, som Figuren viser. Mureren begynder nu med at kaste Mørtel paa, sætter dernæst Skabelonen i sin Stilling ind imod Lægterne ved disses ene Ende og fører den langs dem til den modsatte Ende. Paa de Steder, hvor der er kommet for meget Mørtel paa, bliver denne ved Trækningen skrabet bort af Skabelonen og falder ned paa dens Underbrædt; hvor der derimod endnu er for lidt Mørtel, kastes der mere paa og Trækningen gentages. Paa denne Maade fortsætter man til Formen kommer glat og ren frem, idet man efterhaanden tager finere Mørtel. Naar Flugterne ere trukne, maa Hjørnerne bagefter til- dannes ved Pudsning paa fri Haand. Man kan ogsaa trække i Kreds omkring et Centrum ved at fastgøre Ska- belonen til en Stang, som er drejeligt befæstet i Centret; dette kommer f. Eks. til Anvendelse ved Trækning udenom Buer (Arkivolter). Kalken, som bruges til Trækning, maa i Almindelighed blandes enten med Cement eller (ved ind- vendige Arbejder) med Gibs, for at Mørtelen efterhaanden kan blive fast nok til, at der kan trækkes videre paa den. Hvidtning bruges for at give Vægge eller Lofter en hvid Farve og er altsaa en Art Maling; den udføres med ren Kalk, udrørt i Vand, som paaføres med en grov Pensel eller Haarkost. Underlaget kan være Puds, Rap- ning eller Murværk uden Overtræk. Vil man give Fladen en anden Farve end den hvide, blander man i Hvidtekalken et Farvestof, som ikke destrueres af Kalken; Operationen kaldes da at hvidte og farve. Stukkatur. Ordet Stukkatur bruges som fælles Betegnelse for Gen- stande, som ere udførte af Gibs eller Stuk.