Forelæsninger over Papirfabrikation
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

Det Lys,der fraOriginalbilledet trænger ind i Ka- meraet, maa altsaa paa Vejen til Negativet passere de smaa gennemsigtige Aabninger i Paster* *t, de saakaldte Rud?r, I Hovedsagen er Rasterets Virkning følgende, madens noget nærmere derom vil blive givet i den følgende Paragraf. Er Originalbilledet et Sted helt lyst, vil Rasterets mørke Lini-sr kun i ringe Grad genere Lysets Virkning paa Nega- tivet. Dette bliver paa dat tilsvarende Sted omtrent uigennem- sigtigt og ved Kopieringen, der i Beglen sker paa en Kofeber- plade med et Lag Fiskelim, som er gjort lysfølsomt - den saa- kaldte Emailleproces-U - bliver Laget saa godt □om helt opløseligt, og naar Pladen behandles som ved Streg- ætsning, Aftrykket næsten hvidt saaledea som ved a paa Figuren. Er Originalbilledet et Sted helt mørkt» vil Rasteret for dette Sted overhovedet ingen Bolle spille. Negativet bliver paa det tilsvarende Sted geaanemslgtigt, og Kebberpladene lysfølsomme Lag paa det tilsvarende Sted uopløseligt, og Aftrykket sort saaledes som ved b paa Figuren. Hvor Originalbilledet er næsten inørfct, falder der kun pletvis Lys gennem Rasterets Ruder, saa at inan kun faar enaa iiigennemsigtige Pletter i Negativet og altsaa kun smaa hvide Pletter i Aftrykket. Er Originalbilledet an detsteds lysere, saa bliver de hvide Pletter i Billedet saa me- get større, at de maaeke naar hinanden, hvorved man faar sorte Pletter paa hvid Bund. Pletternes Form er i Hovedsagen den samme som for- men af den Blænder, der har været anvendt. Hver enkelt Rude i Rasteret virker nemlig som Hullet i et Hul-kamera , Tavle II, Pig. 7. St saadant er som "bekendt et Kamera, der i Stedet for Objektiv kun har et Hul. Af en lys Genstand A B dannes deri slet og ret et Billede ab paa Bagvæggen. Den Bolle, som Blæn- derens Forn spiller ved Autotypi, er, at Blænderen er det Ob- jekt, der afbildes gennem Rasterruderne, idet hver Rasterruae virker som Hullet i et Hul-Kamera. Derved faar Pletterne i Negativet i Hovedsager^ deres Form bestemt af Blænderens Form. I Reglen har Blænderen Cirkelform, saa at Pletterne bliver run- de, men de kan dog afvige derfra som nærmere omtalt i næs-e Paragraf, hvor d’er ogsaa omtaleø, hvorledes Forstærkelse og Svækkelse af negativet virker ipaa døm. . De fineste Rasters har 12^ Linier paa en Centimeter, men de anvendes kun meget sjældent« Mest bruges Rastere ned 40 a 60 Linier. Fine Rastere er meget kostbars Rasteret anbringes fra 1 til 13 111111 foran Negativet, saa at dots Net, hvis hver af dets SpejIglaspladar er 1 m -yk- ke er 2 å 14 m foran Negativet. IndstIllingen i rigtig Afs-ana sker, for at faa Autotypipletternes Størrelse meget forskel- lig *hvorved man opnaar stærkere .Kontraster i Billedet^: faar monotont. Forklaring heraf findes paa nedennævnte Sted 37, ■ ' . 1) Se f.Eks. ” Ingeniøren ” 1902, S. 3^ • o) De bedste Basters graveres direkte med Diamant, lindre gode er Rastere, der er fremstillede ved at ridse i en Dækgruna og derpaa stse Glasset i Ridserne med Flussyre. Endnu far- ligere Rastere faar man ved at fotografere et Raster paa en Glasplade. Et saaledes fremstillet Raster'har jo nemlig i Ruderne ikk® fuld Gannemsigtighed, da det jo ogsaa der er beklædt med en Hinde. 3) opfindelsernes Bog, I913, Bd.III, sidste Afdeling, S.89. 55