Forelæsninger over Papirfabrikation
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

onsn kan gøres følsom- for gulgrønt og rødt Lys. Alle da her nævnte Plader giver stærkore Kontraster jnd Plader til alminde- lig Fotografering. Ved kortvarig Belysning af en følsom fotografisk Plads dannes som anført i § 75 et usynligt Lysindtryk (la- tent Billede).Det belyste lysfølsom-? Stof i Negativet, nemlig Jodsølv (i dsn vaade Plads) eller Bromeølv (i Kollodiurwmulsi- ensn og Bromsølvgelatinen), faar derved den Egenskab at redu- ceres hurtigirs til Sølv, af vigse Raduktionsmidler-Premkalde- ren - end det ubelyete Jodsølv aller Bromsølv. En Prsmkalder til Kollodiunumulsion ell~r Bromølvgelatin-s kan f.Eke. bestaa af Hydrokinon, Uatriumeulfit og Potaske, opløst 1 Vand, hvortil kan sættøs Kaliumbromid. JJffter at det "belyste Bromsølv er redu* ceret, f jaernes det ubelyste Bromsølv vt*d Oplysning i Natrium- thiosulfat (Fiksering)» ISfter Udvaskning er Pladen da som Regel færdig til Brug. Dog maa d.»n undertiden forstaarkeø^elXer ^X-ervæXs* kest hvorom straks nærmere. ‘ . Til den vaade Proces ov-erhatldes dan godt rensede SpeJX<18’Spla4e med sh Opløsning af J odkadmiim og Jodazmnonium i Kollodium* Naar ther« Alkohol en omtrent er fordampet, dyppes Pladen 1 cn vandig Opløsning af Sølvnitrat, hvorved der i . Kollodiuirihinden udskilles yderst fint fordelt Jodsølv, medens der stadig .er Overskud af Sølvnitrat. l)en vaade Plade maa hur- tigst mulig anbringes i Kasetten og belyses» da den v*d Ind- tørring bliver ubrugelig. Til Fremkaldelse anvendes en Blan- ding af Jærnvitriol, Kobbervitriol, Eddikesyre og Alkohol, som reducerer Sølvnitratet til yderst fint fordelt Sølv. Dette afsætter sig fortrinsvis paa de belyste Dele af Pladen, hvorved der dannes et svagt Billsde, som absolut maa forstær- kes for at kunne anvendes. Pladen flks^reø først i Cyankalium- opløsning og udvandes. Til Forstørkning anvendes oftest en Blan- ding af Kobbervitriol og Bromkaliuri, som omdanner hvert en- kelt Sølvkorn til en Blanding af Bromsølv og Kuprobromid. Ved en paafølgonde Behandling med Sølvnitrat reduceres dette af Kupfcobromidet til Sølv, saa at det forstærkede Billede kemmar til at testaa af Sølv4Bromsølv. Sølvet sætter sig ved en Kimvirkning, hvor der i forvejen findes Sølv. Endelig maa Pladen som Regel svækkes for at faa ds ubelyete Steder helt klare og Autotypi-punkterne mindre aom nedenfor nærmers for- klaret. Hertil kan f.Eks. anvendes en Opløsning’af Jod i Jod- kalium. der omdanner Sølvet til Joåsølv, som derefter opløses delvis i en stærkt fortyndet Cyankaliumopløsning. Sluttelig kan det gule Jo.isølv "billede sværtes med Svovlnat ri.um, hvorved der dannes Svovlsølv. Hvad Autotypipletternes Form angaar, er i forrige Paragraf angivet, at Pletterne i Ho- vedsagen faar Blænderens ?orm. Dette gælder dog kun eksakt for ømaa Lysstyrker (Skyggepartisr i Originalen). Hvort Bromsølv- eller Jodsølvkørn i Pladen, der træffes af Lysu^.spreder nemlig noget af dette Lys til alle Sider. Ved stor Lysstyrke er dette spredte Lys tilstrækkelig stærkt til at paavirke nogle af de Nabo-Korn, der ligger udenfor dst egentlige Billeda. Resultatet er, at Pletten vokser med Styrken af det Lys, der træffer den. Imellem to aaadanne forstørrede Pletter lean der nu ligge Korn, dér modtager svagt spradt Lys fra dam begge og derved paavirkes øaa stærkt, at de sv^rt^s v?d Fremkald ni s en. Datte ar den væ- sentlige Grund til, at store Pletter strækker sig henimod hin- anden og derved mister Blænderens Form. Naar blænderen er rund, vil da for et r?t lyst Sted paa Originalbilledet Negativets runde Pletter faa Udløbere, der naar hinanden, at der bliver en gennemsigtig Prik imel- lem dem, der giver en rund Prik paa Aftrykket. I Negativets Hinder har Autotypipletternea naar man ser dem i Snit vinkelret paa Glasset, et Gennemsnit, der for oven er begrænset af Hindens plane Overflade, forneden af en Bue, der vendar Konkavitäten opad, saa at Pletten altsaa er tykkest paa Midten og tyndere og tyndgfa ud imod Kanten.Tavle II, j?ig. 8 viser i et saadant Snit Glaspladen med Hinden og