Forelæsninger over Papirfabrikation
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

deri Autotypipletterne a, efter fremkaldelsen findes de ved Reduktion fremkomne Sølvkorn indenfor disse Pletter, idet de naar længst ned, hvor Belysningen har varet stærkest. Naar Ordinaterne til Karven L i Tavle II, S’ig, 9X "betegner den Mængde Lyat der har truffet Pletten paa forskellige Steder, kan da Ordinaterne til Kurven D betegne Tykkelsen af det udskilte Sølv- lag paa de tilsvarende Steder. Ved af Negativet forøges nu Sølvlågets Tykkelse overalt propörEionalt, saa at det forøges saaledes, at det kan repræsenteres ved Kurven r. Ved den paafølgende Svækkelse af Negativet fjernes overalt paa Pletterne et lige tykt Lag Sølv xx), saa at det resterende Sølvlags Ty-kkeJ.se repræsenteres ved Ordinaterne til Kurven r. Dette Sølvlågs Tykkelse er betydelig mere ensartet og derved plettens.Sølvlag betydelig mere ensartet uigennemsigtigt end den oprindelige Plets Sølvlåg, der havde udflydende kanter, . Forstærkelse og Afsvækning maa ofte gentagea en eller flere Gange. Naar man ligger et forstærket og afsvækket Negativ paa sort Papir med Glassiden 6pad, ser det ud som et Positiv, idet Sølvpiesterne reflekterer Lyaet som et med Sølv belagt Spejl, medens det sorte Papir ses igennem imellem Sølvpletterne. j -Emailiepro cessen bliver den po- lerede Metalplade haoldt over med den lysfølsomme Fiskelim^p- løsning og fordelt fint, ved at det overflødige slynges af i en Centrifuge, idet Pladen roterer hurtigt med Laget vendt nedad imod en Gasflamme. Efter Kopiering bliver Pladen fremkaldt i en Methylviolstopløsning, hvorved alle ubelyste Dele opløses, medens de belyste større og mindre Pletter "bliver tilbage, som n senere skal aftrykkes og give Billedet. Por at disse Pletter skaJ staa sig godt imod Ætsningen,'bliver Pladen varmet paa en Rist over enGasflame, hvad der kaldes, at den bliver "iudbrændtw* Herved forsvir.der først det violet farvede Billede for straks deretter at træde frem klart og skarpt i brun‘Farve. Pletterne er nu blevet fuldstændig syrsfaatø. Til Ætsning har man f?r Stregætsninger og Autotypier tidligere kun anvendt Henlæggelse af Pladen i Ætsevædsken i en Skaal, som man vuggede med Haanden i et Rum, der var dækket for- oven af en Glasrude. Betydelig "bedre er imidlertid, en Ætsemaski- nöj hvori Pladen fæstes i Laaget med den Side nedad, son skal ætses, og hvor ætsningen sker i et lukket Rum, ved at der af en Slags Centr if ugalpunpe sprøjtes Ætsevsedske op imod Pladen, Man kan derved spare en Del af den navnlig ved Atotypier møjsomme- lige Afdækning, idet naturligvis de Steder, hvor det mesta Metal ligger frit, altsaa Billedets lyseste Dele angribes hurtigst, jäan faar ogsaa Ætsningen dybere og Pletterne kommer til at staa mere ‘bestemt og glattere end ved ætsninger, der kun udføres i Vuggeskaal. § 78. TREFAPVETRYK. Ved at tage Aftryk af tre Autotypi-Trykplader med henholdsvis enblaa, en rød og en gul Trykfarve, kan nan frem- stille Afbildninger af et Maleri, idet de Pletter, som Trykpla- derne afsætter, maa rame ikke ovenpaa hinanden men ubetydelig forsat for hinanden,, da en i’arve, der er afeat ovenpaa en anden, naturligvis delvis skjuler denne. Det lykkes dog ikke at faa samtlige Fa.rvetoner nøjagtigt gengivne i Aftrykket, x) Efter Clerc: Les reproductions photome caniques monochromes,' 1910, p. 243. xx)De Midler, der bruges til Afsvækning, opløser nemlig Sølvet saa hurcigt. at de derved forbruges saaledes, at de kun langsomt naar ned. bil et dybere Lag, cg derved ligesom "høvler de1' et Sølvlag af Pletterne.