Forelæsninger over Papirfabrikation
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

. n £verdækket svøbes en Film, hvorpaa findes et ved Hj^lp af Raster fremstillet Diapositiv« Diapositivet "belyses gennem en Sledbø med. Sollys eller elektrisk Lys under langsom Drejning af Cylinderen. Efter en Forbedring af Fremgangsmaden slcal man kunne anvende et plant Diapositiv i Stedet for det bøj elige. , Efter fremkaldelse ætses svagt, cg derefter indvalses Cylinderen med Fa,rve og indstøvea med Asfalt, der derpaa smeltes fast i Parven, ng dor ætses i 3^ Minutter i et svagt Jernklorid- bad. Asfalten har da lukket de fineste Huller, saa at disse ikke ætses dybere. Saa indvalses med et grovere Kvantum Farve, cg ddr indstøves paany rned Asfalt, som smeltes fast i Farven, hvor- ved noget grovere Huller lukker sig, aaa at den paafølgende Æts- ning iXke angriber dem oas.,v. Før sidste Ætsning er kun de Dele af Billedet forbievne aabne, som skal trykke de mørkeste Dele af dot og derfor maa besidde de største Dybder« Dr. Mertens har konstrueret en særlig Rotationsprosse til Aftrykningen. Metoden har imidlertid vist sig at være ret dyr. 3, Pladtryksmetoderne. § 81.FOTOLITHOGRAFI. . Man har Fo t oli th o graf i "baade i Streg og som Autetypi x), idet der til Autotypi bruges Raster ganske som beskrevet i § 76. Vi kan derfor indskrænke os til her at beskrive, hvorledes man gaar frem, naar Originalen er en Tegning i sorte Linier. Ved Fotografering deraf skaffer man sig et Negativ. Dette Kopierer man i en almindelig Kopiramme paa Chromgelatine- papir. Bette Papir skaffer man sig ved at købe Papir præpa- reret med Gelatine og gøre det lysfølsomt ved at bade det i Kai iumbi kremat eller Armnoni/anLikr ornat. Den dannede Chroingelatine har -som anført i § 79* den Egenskab, at den i ubelyrrb Tilstand kvælder ud i koldt Vand og løser sig op i lunkent Vand, medens den bliver uopløselig ved at belyses., Ved Kopieringen "bliver altsaa Chromgelatinen uopløselig, hvor Negativet er gennemsigtigt, d.v.s, hvor Originalens Linier findes. Med en Pensel paafører mn det "belyste Papir en med. Ter- pentinolie fortyndet fed Parve og udvadsker dernæst Papiret saa længQ i koldt Vand, at man med en Svamp kan vadske Farven bort fra denkvældede ubelyste Gelatine. Ved at Farvelaget ikke er tæt, kan den ubelys-te Gelatine suge Vand, og naar den derved svulmer op, kan den ikke fastholde farven saaledeø som den belyste Gelatine. Efter Bortvadskningen af Farven, hvorved selve Chrom- gelatinen ikke “bortvadskes, da det anvendte Vand er koldt, er Billedet fremkaldt, idet det nu staar som en sort Tegning, og man kan altsaa straks se, om Billedet er tilfredsstillende. Det overføres da paa den lithografiske Sten, hvormed man skal trykke. . Negativet er til den her beskrevne Metode for Foto- 1ithografsring ikks tagot gennem et Otjektiv med Prisme saaledes som i § 75, idet man jo hor ileke kopierer Negativet paa Stenen, øaalsdes som der paa Metallet, men paa et lysfølsomt Papir, hvorfra Tegningen overføres paa Stenen. Stenen egner sig ikko saa godt til Indspænding i en Kopiracme dels paa Grund af sin x) Angaaende en 3^ie forholdsvis ny ketode med Anvendelse af en meget fint kornet Sten og et Halvtonenegativ, se Krüger: Die Illustrationsverfahren, 1914, S. 22ß.