Samfundsspørgsmaal
Befolkningslæren (Malthus). Værdilæren (Den jærnhaarde Lønningslov)

LÆRENS HAABLØSHED. 3 sker er Malthus’ Navn og Befolkningslæren knyt- tet uadskilleligt til hinanden, og Folk tror paa hans Lærdomme, skjønt de ikke har noget syn- derligt Kjendskab til hans Skrifter. Man vilde imidlertid næppe saa ubeset, som man gjør det, antage hans Samfundsopfat- telse for rigtig, dersom man vidste paa hvil- ket usikkert Grundlag hans hele System er op- ført, og man vilde afskrækkes fra hans Lære, dersom man ret kjendte hele dens Haabløshed og Strænghed. Allerede ovenstaaende Brudstykke af hans Brev giver Indsigt i Lærens Haabløshed. Mal- thus forestiller sig et Samfund saa lykkeligt, som det kun kan opbygges i Tankernes Rige, og han paastaar, at selv dér maa alle Menneske- hedens Kræftskader hurtigt og uafviseligt ind- finde sig. De skal komme, fordi Naturordenen trænger til dem alle, som til de Midler, hvormed Overbefolkningen holdes borte. Lad Udsvæ- velse, Drik og Fattigdom være udryddede, lad alle Mennesker nyde en fuldstændig betrygget Tilværelse og ikke føle mindste Hang til Ledig- gang eller anden Last, Verdensordenen skal clog snart føre alt tilbage til den gamle kjendte Til- stand. Den almindelige Sundhed og Lykke skal fremkalde Overbefolkning og dermed Nø- den og Sietheden. Selv den størsre, den vid- i*