Samfundsspørgsmaal
Befolkningslæren (Malthus). Værdilæren (Den jærnhaarde Lønningslov)

4 LÆBENS HAABLØSHED. underligste Omvæltning, der omskabte hele Sam- fundets moralske og økonomiske Tilstand, vilde efter denne Lære intet varigt udrette, og — hvad der er mere mistrøstende — de Hand- linger og Reformer, der ligger indenfor Mulig- hedens Grænser, vilde alle blive uden den fjær- neste virkelige Betydning. Malthus’ Trylle- formular udelukker Haabet i smaat som i stort. Lykken avler Overbefolkning, og Overbefolk- ningen fremtvinger Ulykken; i denne Kreds be- væger hans Tanker sig, og med denne Kreds har han, efter sin Mening, afstukket Grænsen for det, som menneskelig Handling og Opofrelse kan udrette. Baade praktiske Mænd og Theore- tikere kunde spare sig meget af det Arbejde, hvormed de haaber at gjøre Gavn, dersom Mal-' thus havde Ret. Hans Lære og Haabet om Fremgang har intet med hinanden at skaffe. Læren er saa stræng, som den er haabløs. Der fandtes i England paa Malthus’ Tid tvungen Fattigunderstøttelse; men ad Snigveje unddrog Kommuner og Private sig deres Forsørgelses- pligt. Fattigfolk forhungrede i stort Antal, og for dem, der virkeligt opnaaede Understøttelse, var denne ofte ikke stort bedre end den bitre- ste Nød. Denne Tilstand var efter Malthus’ Mening et uskatterligt Held, og han skrev, at dersom det havde været anderledes, og hvis