Samfundsspørgsmaal
Befolkningslæren (Malthus). Værdilæren (Den jærnhaarde Lønningslov)

6 LÆRENS STRÆNGHED. indrettet vort Liv, og hvorved vi i Praksis nægter de Fattige Ret til Understøttelse, gavner dem bedre end alle de Deklamationer, hvorved denne Ret tilkjendes dem i Theorien.« Den Haardhed, som disse Linier aander, er ikke en tilfældig Opblussen i en polemisk Hede. Haardhed udgjør en uadskillelig Del af Malthus’ Lære, og alle, der indrømmer hans Forudsætningers Rigtighed, maa — dersom de tænker følgerigtigt — om denne Sag dømme, lige- som han gjorde det. Hans Oversætter og Be- undrer, Tyskeren K_H. Hegewisch, udhæver endda i Fortalen til den tyske Bearbejdelse af Befolkningslæren Malthus’ rigtige Opfattelse af , Fattigvæsnet som Bogens mest betydende Punkt, i Hegewisch skriver: »Mglthus-bctEagter Fattig- væsnet med et filosofisk Øje, hvis skarpe Blik ikke blændes af nogen uoverlagt Medlidenheds Taarer. De Fattige har ikke fjærneste Ret til Understøttelse, dette fremgaar klart af hans Værk, og de højt priste Fattiganstalter, der beror paa tvungen Fattigunderstøttelse, har paataget sig en umulig Opgave og vil der- for om kortere eller længere Tid gaa til Grunde.« I Overensstemmelse med Malthus for- langte Hegewisch den tvungne Fattigunderstøt- telse afskaffet, hvorimod Tiggeriet skulde til- lades, og de Fattige helt prisgives til de Pri-