Samfundsspørgsmaal
Befolkningslæren (Malthus). Værdilæren (Den jærnhaarde Lønningslov)

malthus’ omgivelser. 9 med Rousseauske Ideer, og det vrimlede af allehaande Planer, der lig den Godwinske for- bedrede Samfundene ved at omforme alt fra Grunden. Malthus’ Tanker droges hen mod Tidens Spørgsmaal og bort fra hans egentlige Fag, Theologien; og som det gaar saa ofte, saaledes gik det ogsaa her: Sønnen reagerede imod Faderens Anskuelser. Malthus havde hørt sig overmæt paa Lovprisningerne over Natur- tilstandens Herlighed, og han gav sig tvivlende til at undersøge om den højt priste Naturorden tillod og sikrede Menneskenes Lykke.. af Ejendomsretten. Den lyder saaledes: »Den Første, der indhegnede et Jordstykke og dristede sig til at sige: »Dette tilhører mig«, og som fandt enfoldige Menne- sker, der troede ham, blev det borgerlige Samfunds Grundlægger. Den Mand, der havde omstyrtet Hegnet eller udfyldt Grøften og havde tilraabt sine Samtidige: »Vogt Eder for at tro denne Bedrager, I er fortabte, dersom I glemmer, at Høsten tilhører os alle, og at Jorden tilhører ingen«, for hvilke Forbrydelser, Krige og Mord, for hvilken Elendighed og for hvor mange Ræd- selsgjerninger havde denne Mand ikke sparet Menneske- heden.« Voltaire havde hertil i sit Exemplar af Rousseaus Værker med Blyant tilføjet følgende Bemærkning: »Hvad behager! Den, der saar, planter og indhegner, skulde til Gjengjæld ikke have Retten til Høsten! .... Men et uretfærdigt og tyvagtigt Menneske skulde kunne være bleven Menneskehedens Velgjører!! . . . En smuk Filo- sofi for Hallunker.« (Voltaire: »Le Sottisier«).