Samfundsspørgsmaal
Befolkningslæren (Malthus). Værdilæren (Den jærnhaarde Lønningslov)

12 DE VELHAVENDES GLÆDE VED MALTHUS. at de Rige, de Velhavende og alle, der havde deres ordentlige Udkomme, stadigt maatte spørge sig selv om deres moralske Ret til de Livets Nydelser, de tillod sig, medens andre omkom af Hunger. Dette var uhyggeligt; men slemt vilde det ogsaa være at bøje sig for Samvittig- hedens Stemme og opofre en betydelig Del af eget Velvære. Hvad kunde da komme belej- ligere end Malthus’ Lære l Den var liflig som god Vin, der bringer en til at føle Glæden over eget Velbefindende, medens man glemmer alt andet. Malthus havde skrevet: Nøden mang- foldiggjøres i det Forhold, hvori den afhjælpes. Dette vilde tydeligt nok sige: Hjælp en Elen- dig, og I skaber en ulykkelig Familje; hjælp hundrede fattige Mennesker, og halvandethun- drede Munde vil snart raabe paa Brød; og for- søg at understøtte dem alle, forsøg at hæve dem op til en ny og bedre Tilværelse, og inden femogtyve Aar vil Tusender af Familier, om- kommende i Smuds og Elendighed, forbande det Samfund, der en Gang hjalp, og for hvem ny Hjælp vil være en Umulighed. Hjælp vil ikke længere gives, Naturen nægter sin Med- virkning og frembringer ikke det Korn, der skulde stille Hungeren. Her efter var da intet andet at gjøre, end at hjælpe saa faa som mu- ligt. Enhver maa indrømme, at det er bedre