Samfundsspørgsmaal
Befolkningslæren (Malthus). Værdilæren (Den jærnhaarde Lønningslov)

NØDSTILSTAND PAA MALTHUS TID. I I bedringer af Maskinerne. Damp- og Maskinarbejde traadte i Stedet for Haandkraft, og ved Væver- stolene og i Fabrikkerne indskrænkedes Hænder- nes Antal. I Mængde blev Arbejderne brødløse, og nødlidende og paatrængende Mennesker bankede paa alle Døre. Hvad Under, at man spurgte sig selv om Hjælp var mulig, og hvad Under at man modtog som en Profet — eller rettere langt bedre end en Profet — den Forfatter, der med sikker Overbevisning om Sandheden forklarede, at ikke Samfundene, ikke Menneskene, men selve den ubøjelige Naturorden var Elendighedens Aarsag. Malthus var selvskreven til manges Tilslutning, da han udførligt udviklede sin Lære og forsva- rede den med utallige statistiske Data og med bestikkende Raisonnements; og trods Lærens afskrækkende Haardhed var Sindene den Gang vel forberedte paa at modtage den. Da han i det oven anførte Brev erklærede det for en Erfaringssætning, at hvert tilfredsstillet Krav avler nye og større Fordringer, gav sikkert en Mængde Mennesker ham straks og paa For- haand Ret. Dette var netop hvad deres , egen Erfaring havde lært dem, og de havde allerede længe anset Fattigunderstøttelsen for en haabløs Øsen i et bundløst Kai'. Nøden var den Gang kommen alle Menne- sker saa ubehagelig nær, og den skreg saa højt,