Samfundsspørgsmaal
Befolkningslæren (Malthus). Værdilæren (Den jærnhaarde Lønningslov)

RENTEFOD. 325 grænset Varighed, der imidlertid umuligt lader sig forudberegne. Afslutningen kan komme paa forskjellig Maade. I Fald der hverken indtræder en forøget Guldproduktion eller en voxende Benyttelse af Pengerepræsentativer, bli- ver de lavere Priser, som først ansaas for abnorme og forbigaaende, efterhaanden de normale. Naar som Følge heraf de Driftsherrer, hvis Forpligtelser kun kunde bæres ved de gamle Priser, er bukkede under for en mere eller mindre udbredt Handelskrise, kommer Alt paa en Maade igjen i den gamle Gænge. For- skjellen bliver kun den, at alle Værdigjenstande anslaas til ringere Pengeværdi end forhen; men idet de lavere Priser lægges til Grund for alle Beregninger, kommer de ikke længer Drifts- herrerne overraskende, hemmer ikke længere Foretagelseslysten, og trykker følgelig ikke Rentefoden ned. — — I modsat Fald — □: dersom Guldproduktionen eller Omsætnings- midlernes Mængde paany forøges — hæver Prisniveauet sig igjen. Og foregaar Forøgelsen regelmæssigt gjennem et længere Tidsrum, saa at alle Priser komme i vedblivende Stig- ning, da bidrager dette til en voxende Efter- spørgsel efter Pengelaan. For saa rimeligt som det er, at man føler sig betænkelig ved at erhverve et eller andet Aktiv og derimod paa-