Samfundsspørgsmaal
Befolkningslæren (Malthus). Værdilæren (Den jærnhaarde Lønningslov)

32Ö RENTEFOD. drage sig en Pengeforpligtelse, saasnart man ser, hvorledes alle Gjenstandes Pengeværdi be- standig skrumper ind; saa rimeligt er det, at Folk bliver modige, naar Udviklingen syn- ligt gaar den modsatte Vej. Det turde da være tydeligt, at saavel en Stigning som en Nedgang i det aabne Markeds Rentefod kan have yderst forskjellige Aar- sager. Stigningen kan saaledes enten være be- grundet i et voxende Forbrug og en deraf føl- gende ringere Opsparing, eller i en stærk Fore- tagelseslyst, ansporet ved Udsigt til god For- tjeneste; og Nedgangen kan være bevirket enten af en større Sparsommelighed eller af en Ulyst til ny Foretagender. Men hvad enten Op- eller Nedgangen er Udslag af dette eller hint, i én Henseende turde Virkningen af Rentefodens Forandringer dog altid ytre sig ens. Stiger Renten, da bliver dette — ganske uden Hensyn til Stigningens Aarsag — en Fordel ikke alene for dem, der ejer en virkelig disponibel og i rede Penge bestaaende Ud- laanskapital; men desforuden for adskillige af dem, hvis Kapital var anbragt i Udlaan, alle- rede inden Stigningen fandt Sted. Og jo læn- gere Tid Renten holder sig paa det højere Standpunkt, des flere ældre Udlaansgivere