Samfundsspørgsmaal
Befolkningslæren (Malthus). Værdilæren (Den jærnhaarde Lønningslov)

330 ARBEJDSLØN. Dog at der for Arbejdslønnen er en Minimal- grænse, hvorunder den ikke kan falde.« ■ Vor tidligere Undersøgelse af de forskjel- lige Værdigjenstandes Værdiforhold byggedes over den Forudsætning, at handlende Parter altid sammenligner Nytten af Gjenstande, som de erhverver eller skiller sig ved, med Nytten af Pengene, som de derfor betaler eller er- holder. Vi gaar for Arbejdslønnens Vedkom- mende ud fra følgende ganske tilsvarende Forudsætning: Arbejdsgiveren overvejer, om det er nyttigst, at udrede den forlangte Løn og sikre sig Arbejderens Gjerning, eller om han bør anvende Pengene paa anden Maade; medens Arbejderen paa sin Side kun sælger sin Arbejdskraft, dersom dette forekommer ham at være den nyttigste Anvendelse af den. Der kommer da efter denne Opfattelse ingen Kontrakt i Stand mellem Arbejdsgiver og Arbejder, naar ikke begge Parter finder Kontrakten nyttig for sig. Men ligesom vi for Værdigjenstandenes Vedkommende til en vis Grad saa bort fra Sælgernes Nytteopfattelse, fordi denne blev uden umiddelbar Betydning, saasnart Varerne var frembragte og ophobede paa Lager; saa- led'es kan vi ogsaa til en vis Grad se bort fra Arbejdernes Nytteopfattelse.