Samfundsspørgsmaal
Befolkningslæren (Malthus). Værdilæren (Den jærnhaarde Lønningslov)

ARBEJDSLØN. 331 I vore Samfund har besiddelsesløse Ar- bejdere intet Valg. De er ligesaa tvungne til at søge Arbejdsgivere, som Varesælgere til at søge Forbrugere; og deres Opfattelse af den Nytte, som deres Arbejde gjør Samfundet eller Driftsherrer, er uvæsentlig, fordi de — hvilken. Mening de end har — dog er nød- sagede til at tage Arbejde hos. den højst- bydende Arbejdsgiver. Arbejdsgivernes Nytteopfattelse bliver af- gjørende for den Konkurrence, som de ind- byrdes vil gjøre hinanden om Arbejdskraftens Erhvervelse, og den alene bestemmer de for- skjellige Lønningers Højde. De Love, som behersker Arbejdslønningerne, afviger imidlertid paa et enkelt Punkt fra dem, der ordner Varepriserne. Varer sælges hyppigt langt under den Pris, som deres Frembringelse har kostet og deres Gjenfrembringelse vilde koste; og der gives ingen Vare, for hvis Vedkommende en Minimalpris kan- fastsættes. For Arbejdslønningerne existerer der en Minimalgrænse. Denne falder omtrent dér, hvor Ricardo fandt den »naturlige« Arbejdsløn, og Grænsen er ens. for alle Arbejdere, som lever under samme klimatiske Forhold og med samme absolute Livsfornødenheder.