Samfundsspørgsmaal
Befolkningslæren (Malthus). Værdilæren (Den jærnhaarde Lønningslov)

332 ABBEJDSLØN. Lønarbejdere vil nemlig ikke blot finde det unyttigt at arbejde, men endog ganske umuligt, dersom Lønnen ikke forslaar til deres tarveligste Ernæring. Her findes altsaa den absolute Minimalgrænse. Og kommer Lønnen ikke op saa højt, at den er tilstrækkelig baade til Arbejdernes tarveligste Ernæring og til Ra- cens Vedligeholdelse — dette Lavmaal af Løn er, som man erindrer, Ricardo’s naturlige Ar- bejdsløn — gaar Arbejdet overordentlig hurtigt i Staa. I nogen længere Tid kan Arbejds- lønnen umuligt holde sig under denne Grænse. Derimod gives der slet ingen almengyldig Maximalgrænse for Arbejdslønningerne; men deres Højdepunkter bestemmes i hvert enkelt Tilfælde af vedkommende Arbejdsgivers Nytte- opfattelse. Naar man vil forstaa Driftsherrers og Ar- bejdsgiveres Bedømmelse af Arbejdernes Nytte, maa man først og fremmest undgaa den Fejl, som de engelske Økonomer begik ved Bedømmelsen af Tingenes Nytte. Et ordnet Renovationsvæsen er for Ex- empel ikke alene overordentlig nyttigt for en stor By, det er endda fuldstændigt uundvær- ligt; i et Mejeri maa man nødvendigvis have Folk til at malke Køerne; og ved de aller fleste Foretagender behøver man Mennesker,