Samfundsspørgsmaal
Befolkningslæren (Malthus). Værdilæren (Den jærnhaarde Lønningslov)

ARBEJDSLØN. 355 ikke saaledes, at man bestemmer, hvor mange Gange den ene er dygtigere end den anden, eller hvor mange »Gjennemsnitsarbejdere« der gaar paa en særlig flink Arbejder. Saadanne Beregninger lader sig sjældent udføre. Men selve den Kjendsgjerning, at nogle Arbejdere er dygtigere end andre, betvivler ingen Ar- bejdsgiver. Han ser, hvorledes enkelte kan be- nyttes paa overordnede ledende Poster, medens andre kun er brugbare under nøje Kontrol, og at nogle — foruden at kunne udføre samme .Arbejde som de andre — magter Ting, som hine ikke evner. Hver indenfor deres Fag bliver de særligt dygtige Arbejdere søgte af Arbejdsgivere, hvis Forretninger kan bære mere end Udgifterne til de forhen omtalte Fag- arbejdere af en mere almindelig Uddannelse. De anvendes til kontrollerende og overordnede Poster og til Udførelsen af de Arbejder, som de alene formaar. Deres forholdsvise Fäatallighed sikrer dem højere Løn, dog kun forsaavidt der er Anvendelse for deres særlige Evner og for- nødne Konkurrence blandt Driftsherrerne om Erhvervelsen af deres Tjeneste. løvrigt udfindes deres Løns Højde paa almindelig Maade. Denne vor sædvanlige Beregningsmaade bliver ubrugelig, naar vi kommer op til de aller højeste Klasser af Lønarbejdere, for Ex- 23«=