Samfundsspørgsmaal
Befolkningslæren (Malthus). Værdilæren (Den jærnhaarde Lønningslov)

356 ARBEJDSLØN. cmpel til Lederne af store industrielle og kom- mercielle Foretagender, til Folk, som har hævet sig til disse Stillinger ved Anseelse for ganske sjælden Dygtighed. Deres Arbejdskraft er en alt- for fin Vare og af en altfor særlig Art til at der for den kan fastsættes nogen Markedspris; og Lønningerne er her en lignende Vilkaarlighed underkastet, som den, der gjorde sig gjældende ved sjældne Malerier og Ejendomme og lignende Ting. Der findes i hvert enkelt Tilfælde en Maxi- malgrænse for deres Løn, hvorover Arbejdsgiveren paa Grund af sin Nytteopfattelse af deres Tje- neste ikke lader sig drive; og en Minimal- grænse, hvorunder deres Nytteopfattelse altid vil forhindre Lønnen fra at falde; men mellem disse to Yderpunkter kan der ligge betydelig Afstand; og hvor nær Lønnen falder ved den ene Grænse eller den anden, afhænger af de to Parters Pengebegærlighed, Karakter og Snild- hed. Det Samme gjælder — dog med mindre Spillerum for Lønnens Størrelse — for de højest stillede Funktionærer i mindre Forret- ninger, saasnart deres særlige Indsigt i Forret- ningen bevirker, at deres Arbejdsgiver bedømmer deres Nytte helt anderledes end hans Konkur- renter kunde gjøre. Overfor de højere stillede Lønarbejdere gjør Humanitetsfølelsen sig som Regel stærkt