Samfundsspørgsmaal
Befolkningslæren (Malthus). Værdilæren (Den jærnhaarde Lønningslov)

34 MIDLERNES UNYTTE. til sit tresindstyvende Aar, og Samfundet tager Gavn af ham i sexogfyrretyve Aar til Gjengjæld for de fjorten Aar, hvori det ernærede ham. Der bliver derimod kun enogtyve virksomme Aar, dersom Manden paa Grund af usund Livs- førelse allerede dør i sit femogtredivte Aar. Og dette sidste skulde være det fordelagtigste for Samfundet? Var Talen om to Maskiner vilde ingen tvivle om, at til ens Pris var den holdbare- ste den fordelagtigste; men ens Pris — nemlig Op- fostringen — koster Arbejderne enten deres Liv bliver kort eller langt, og dog skulde det, omvendt af hvad der gjælder for Maskinerne, være bedst om Arbejderen kun virkede kort. Grunden skulde -være den, at medens Maskiner intet Brød spiser, forbruger Arbejderne derimod Fødemidler, der bliver ledige ved deres Død. Arbejderne frembringer imidlertid i deres Ar- bejdsaar gjennemsnitligt mere end de fortærer. Var dette ikke Tilfældet, vilde Befolkningen ikke kunne forøges -ja end ikke vedligeholdes, der vilde nemlig . i saa Fald mangle Nærings- midler til den opvoxende og ikke endnu arbej- dende Slægt. Det er da klart; Arbejderne frembringer i deres Virksomhedsaar en Art Overproduktion, og Samfundene kan umuligt blive bedre stillede, dersom Arbejdsaarene og dermed denne Overproduktion forringes.