Samfundsspørgsmaal
Befolkningslæren (Malthus). Værdilæren (Den jærnhaarde Lønningslov)

MIDLERNES UNYTTE. 35 Man kunde maaske tro, at der i det Fore- gaaende er sket en Underskyd else, og man kunde indvende: Arbejderne virker ikke til Gavn for Samfundet, de afleverer ikke Over- skuddet af deres Produktion til en fælles Kasse, der bekoster Børneopdragelsen; og Malthus’ Uret burde have været bevist ikke ved en Theori om Samfundets Nytte af Arbejderne og dets Udgifter til Børnene, men ved en Betragtning af Forholdene, som de er i det virkelige Liv. Man forsøge da dette. Hvor mon Nøden sikrest maa indfinde sig? I et agerdyrkende Land, hvis hele Befolkning lever længe nok til at opdrage Børnene og til sammen med dem og Børnebørnene at deltage i Arbejdet, eller i et usundt Minedistrikt, hvor alle Forældrene omkring tredive Aars Alderen dør fra et Par uforsørgede Børn. Spørgsmaalet er opstillet saa gunstigt som muligt for den Malthusianske Paastand. Dersom Læren var rigtig, maatte Overbefolkningen og Elendig- heden komme hurtigt og uafvendeligt dér, hvor alle opnaar en høj Alder; medens der skulde være den aller højeste Grad af Sand- synlighed for at undgaa Nøden, dér hvor alle dør tidligt. Enhver kan imidlertid se, at lige det Modsatte er Tilfældet. I den sunde og agerdyrkende Egn er der en Mulighed — større 3'