Samfundsspørgsmaal
Befolkningslæren (Malthus). Værdilæren (Den jærnhaarde Lønningslov)

36 MIDLERNES UNYTTE. eller mindre efter Forholdenes Natur — for at Elendigheden kan udeblive. I Minedistriktet maa Fattighusene nødvendigvis være overfyldte med forældreløse, uforsørgede og hjælpeløse Børn. Forældrenes tidlige Død har nemlig slet intet gavnet, der forlanges endnu mere: Bør- nene maa ogsaa bort. Naar baade Forældre og Børn er udryddede, da er Overbefolkningen ubestrideligt for en Tid grundigt forbi; og naar de udmarvede Slægter helt er forsvundne, har det overanstrængende Arbejde og det usunde Liv gjort den Nytte de kan gjøre. De liar skaffet nødlidende Mennesker Befrielse fra et Liv, der vel allerede i Forvejen intet Liv var; nye Skarer kan da rykke ind i de Bort- dragnes Sted og Ødelæggelsen begynde for- fra. Paa den Maade kan Befolkningernes Antal holdes nede; men Overfolkningen — Misforhol- det mellem de menneskeligt berettigede Krav og deres Tilfredsstillelse — helbredes heller ikke ved dette Malthusianske Lægemiddel. Der gives for mange Mennesker, lad nogle dø, og Resten vil faa det bedre. Dette er Mal- thus’ stadige Tanke, og tjenligt synes ham et- hvert Middel, naar det kun skaffer større Albu- plads. Han vilde have Ret, dersom Overbefolk- ningen .indtraf ved et bestemt Folketal, for saa kom det kun an paa Tallets Formindskelse.