Samfundsspørgsmaal
Befolkningslæren (Malthus). Værdilæren (Den jærnhaarde Lønningslov)

420 MIDLER MOD LAV ARBEJDSLØN. Forskjellen mellem Arbejdernes gjennem- gaaende siettere eller bedre Oplæring maa i økonomisk Henseende blive ganske den samme, som Forskjellen mellem deres Udrustning med siettere eller bedre Arbejdsmidler, eller mellem deres Anvendelse til Dyrkning af siettere eller bedre lord. Naar Arbejderne paa den ene eller den anden af disse Maader sættes i Stand slettest stillede Klasser. Derved bliver Enhver mere ømtaalig i Kampen for Tilværelsen, og Ønskerne om social og økonomisk Fremgang stærkere end forhen. Det vilde være den største Grusomhed planmæssigt at vække Bevidstheden gjennem Skoleundervisningen, og derpaa at tilraabe Masserne: »Lad ethvert Haab fare, efter Naturens Orden kan kun enkelte af Eder naa frem til bedre Kaar« — en Paastand, der desuden bliver mere og mere usand, alt eftersom Produktions- tekniken skrider frem.« »Denne Side af den almindelige Skoleundervisning, dens Sammenhæng med det sociale Spørgsmaal er hid- til kun bleven lidet drøftet. Man burde dog ikke glemme, at ogsaa i denne Henseende er vor Tidsalder helt forskjellig fra de tidligere historiske Perioder: Elementær-Undervisning for den hele Befolkning lige til den elendigste Proletar, Bogtrykkerkunsten gjort til- gængelig for Alle —■ og saa undrer man sig over, at Masserne ikke slaar sig til Ro med A-B-C og Kate- kismus! Gjorde de det, var der rimeligere Grund til Forundring. Den almindelige Skolepligt er under disse Omstændigheder et dristigt Experiment.« (Grundlegung: Drittes Kapitel. Dritter Abschnitt § 135).