Samfundsspørgsmaal
Befolkningslæren (Malthus). Værdilæren (Den jærnhaarde Lønningslov)

MIDLER MOD LAV ARBEJDSLØN. 421 til virksommere Kraftudfoldelse, blivei' Resul- tatet ganske sikkert en Forøgelse af det sam- lede Produktionsudbytte men derimod slet ikke Forøgelse af Arbejdernes Andel. Man har bragt det dertil, at Læse- og Skrivefærdigheden i flere og flere Tilfælde er bleven en nødvendig Betingelse for Syssel- W. vil selvfølgelig ikke Arbejdernes Skoleuddannelse til Livs, hans Ord er rettede mod den Samfundsorden, der uden Naturnødvendighed holder Arbejderne nede i deres nuværende Stilling, og oven i Kjøbet dumdristigt gjør dem Tilstanden dobbelt uudholdelig. Hos en fra Wagner vidt forskj ellig Forfatter kommer kuriøst nok en ganske lignende Tankegang til Orde. J.-K Huysmans indfletter i sin bizarre Roman »A re- bours« følgende Episode: En ung bundfattig Fyr opnaar Indblik paa nært Hold i rige Folks Vellevnet og faar en kort Stund sin vakte Attraa tilfredsstillet. Saa lukkes Døren for ham; og han har Valg mellem Resignation eller Forbrydelse. Og Forfatteren raisonnerer omtrent som saa: »Al Følelse af Sorg har sin Rod i Opdragelsen. Vi føler stærkere og hader bitrere, efterhaanden som vor Tænkeevne voxer. Jo mere man udvikler Forstanden og Følelsen hos Samfundets bundfattige arme Djævle, des stærkere groer deres Lidelser og Had.« »Den unge Mands Historie er en Allegori paa den almindelige og tvungne Undervisning. Den spærrer de Ulykkeliges Øjne vidt op: de ser solbeskinnede Til- værelser; og de forstaar, at der findes Nydelser, langt attraaværdigere end dem, som de kan opnaa. Var man medlidende, stak man deres Øjne ud, hellere end man gjorde dem klarsy nede.»