Metallernes Teknologi I, Optegnelser til Forelæsninger

-10- naar vi anvender en digelovn som fig. 22 til smeltning af staalstøbegods, kan diglen kun benyttes 3 gange, indholdet i diglen maa for hver gang være noget mindre, da det smeltede staal ved overfladen angriber digelvæggen ret kraftigt. fig.23 . oliefyret digelovn. vi lader flammen bevæge sig gennem en kanal for at faa den fuldt udviklet inden den naar ind i selve ovnen, flammen maa ikke ramme diglen, og denne er derfor anbragt paa en fod. for ikke at faa for stor bevægelse af udløhshullet, naar ovnen tippes, er omdrejningspunktet som reglen forskudt en del til den ene side. enit.b -b. 1 ovnen opnaar vi en temp, paa ca. 1000 grader, og den ved forbrændingen dannede CO er derfor ikke bestandig, men brænder til CO2 ved ovnens øverste aabning. vi har derfor en flamme over ovnen, og med denne en udvikling af varme. den omtalte varme kunde vi benytte til forvarmning af ma- terialerne, som det er vist i fig. 2} a, men det vil ikke være noget heldigt arrangement, da vi jo anvender digelovnen for ikke at faa materialet i berøring med flammen, derfor lader vi i de fleste tilfælde denne varme gaa bort som tabt. Fig. 23 a. 2. muffelovne. disse ovne anvendes, naar vi skal opvarme faste emner, der ikke maa komme i berøring med flammen, f.eks. benytter vi muffelovne til hærdeovne og som emailleringsovne. da emaillering kræver ca. 1100 grader foretages denne af to gange, og som regel foretages den første emaillering i en aim. flammeovn og den anden emaillering ved noget lavere temp, i en muffelovn. hvis vor muffelovn skulde frembringe den nødvendige temp, til den første emaillering, skulde vort fyr kunde frembringe en temp, paa ca. 1500 grader, da vi maa regne med et temp.fald paa ca. ^00 til 500 grader fra fyr til varmekamnier. muflerne bestaar af saa tyndvægget ildfast materiale som muligt (under 600 grader støbejern), muflerne er som regel fremstillet af chamotte og undertiden af carborundum,der er 4 gange åaa stærkt varmeledende som chamotte, (varmespændin- gerne aftager, naar varmeledningen stiger). fig. 24 . muffelovn med koksfyr. smaa mufler købes færdige, medens mufler til større ovne maa sammenbygges af muffelsten, der gaar i handelen i former som fig. 25. fig. 25 lille besmeren. fig, 26. som ved de store loessemerpærer faar vi varmen ved forbræn- ding af en del af vort materiale, og da dette altid er dyrere end brændsel, kan det synes mærkeligt, at vi alligevel anvender lille besmeren. den aim. bessemerpære er en udpræget storproduktionsovn, medens lille besmeren kun undtagelsesvis anvendes, naar vi ekal fremstille en lille portion staal, der f.eke, skal anvendes til et eller andet emne af etaaletøl^egods.