Metallernes Teknologi I, Optegnelser til Forelæsninger

Forfatter: E. Thaulov

År: 1932

Sider: 12

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 124 Forrige Næste
-12- de elektriske ovne, der er baseret paa opvarmning ved hjælp af en lysbue, kan inddeles i to hovedgrupper efter elek- trodernes anbringelse. 1. hovedgruppe har topelektroder. 2. hovedgruppe har bundelektroder. fig. 30 . lysbueovn med topelektroder. en lys'bueovn, som den i fig. skitserede, er fremstillet til trefaset vekselstrøm, idet de tre elektroder er forbundet med hver sin fase, og ovnens bund med nullederen. ♦ ovne af denne type anvendes til staalfremstilling, og un- r dertiden ogsaa til syntetisk fremstilling af støbejern. ♦ elektroderne bestaar af koks eller grafit, dækslet (toppen) er fremstillet af silicasten, medens bunden gerne er fremstillet af basisk materiale, da vi gerne vil reducere et eventuelt ind- hold. af P. i en almindelig basisk eller sur ovn kan vi ikke faa re- duceret S indholdet, medens det glimrende lader sig gøre i ovne af den ovenfor omtalte type. elektrode ophængning for loundelektrode. fig. 31 . elektrode ophængning for topelsk t rod. e. fig. 32 . Induktionsovne. fig. 33 . ind.uktionsovn. ovnen startes, ved at nedlægge en tynd jernring i smelte- ringen, herefter sendes en vekselstrøm gennem den primære leder, og ved. induktion opstaar der stærke strømme i jernringen, og hermed varme. naar ovnen arbejder kontinuerligt tappes kun de 9/10 af indholdet i. smelteringen, da det resterende indhold skal virke som sekundær leder. ovne af denne type anvendes til fremstilling af meget fine staalsorter, da staalet ingen steds kan komme i forbindelse med C. tø jfrekvensovne. fig. 34 . diagram for højfrekvensovn. > i den sekundære svingningskreds opstaar der højfrekvent > vekselstrøm, der fremkalder foukoske strømme i badet, og hermed varmeudvikling. de frekvender der anvendes (i hvert tilfælde tidligere) er meget høje, og derfor vil der opstaa en del uvedkommende fou- koske strømme i uvedkommende dele, og hermed, et tab« man er der- for i den senere tid forsøgsvis gaaet over til at anvende mindre frekvenser omkring ca. 500, og dette medfører en fordel, idet gnistapp. i saa tilfælde ksn erstattes af højfrekvensmotor.