Metallernes Teknologi I, Optegnelser til Forelæsninger

-2- støbejern med lamellar grafit er skørt, idet det let vil have tilbøjelighøder til brud langs de store lameller, støbejern med korngrænsegrafit er meget stærkere, og endelig er styrken af stø- bej ern med noduller langt større end ved de to andre tilstands- former . vi har i diagrammet gaaet ud fra, at vi havde at gøre med ho- mogent materiale, men støb ejernet kan godt være blæret, og saa gælder vore kurver ikke- den eutektiske legering har ikke aaa stor tilbøjelighed til blæredannelse som støb ejern med mere eller min- dre JoZ. støber vi med materiale, der ligger til venstre for linien 4,fi/ø C i jerndiagramrnet, maa vi træffe forholdsregler for at und- gaa utætheder, (vi anvender føde tappe) • indre spændinger. hver gang vi støber et eller andet, faar vi indre spændinger i materiale, (spændingsudligning ved rasling). svindet ved støbejern maa ikke overstige en procent, da vi saa faar store spændinger i materialerne, og formen kan maaske ikke taale disse sammentrækninger, naar svindet er for stort.for at undersøge svindet og de derved. opstaaede spændinger, støber vi de saakaldte spændinggitre. fig- 3 for at undgaa de skæbnesvangre spændinger, tilsætter vi elemen- ter, der nedsætter svindet. des mere ensartet vægtfylderne af de forskellige dele er, des mindre bliver svindet. udsejlinger. ved sejringer kan støbejernet godt tabe sin styrke, naar f.eke« det udsejrende element er et stof, der under normale omstændighe- der styrker støbejernet, (som vi tidligere har eet, har Mn tilbøje- lighed til at udsejre af støbejern). betragter vi vort styrkediagram, ser vi, at det mest fordel- agtige materiale ligger ved 1$ bunden 0. vi opnaar paa forskellig maade at faa vore materialer til at ligge ved dette punkt i dia- grammet . det drejer sig altsaa om at skaffe et bestemt bundet 0 ind- hold eller med andre ord vi skal kunne beherske grafitindholdet. grafitudskillelsen begynder i auatenitkornene og smitter her- fra FeO kornene, udskillelsen begynder ved størknings temp: og ved- varer til ca« 850 grader. vi holder kontrol mød grafitten vod at variere afkølingsha- sti ghederne. vi støber næstøn altid i sandforme og betragter derfor afkø- lingeforholdene ved en saadan. først dannes der en størknet hinde, og derved nedsættes varm ©ledningen bort fra formen, det indre størkner derfor langsommere, følgelig faar vi forskelligt materia- le i de to dele af emnot. i midten af tykt emne vil vi faa stor- kornet grafitrigt materiale, medens i overfladen vi vil faa mere finkornet grafitfattigt materiale. vi maa ikke benytte samme legering til tykke som til tynd© etøbte dele, da de tykke i det væsentlige bliver storkornede og tildels sejge, medens de smaa bliver finkornede og til dels skøre, hvis vi skal støbe en eller anden ting, der har forskelligs dimen- sioner paa forskellige steder, maa vi vælge en legering, der sva- rer nogenlunde til middeltallet af dimensionerne. i ældre tid oprippedo vi gerne materialerne for at faa større styrke, dette fik vi tilsyneladende ogsaa, men nu ved vi, at vi ikke faar samme materiale 1 flanoen som i Tipperne, grundet pae de lokaliaerede større dimensioner.