Metallernes Teknologi I, Optegnelser til Forelæsninger

Mn vil ændre carbidfaldet, idet det vil søge at modsatte sig spaltningen af FeO, medens P og 31 vil fremme spaltningen, (se Si stasl) Al og Ni virker som Si men blot svagere, desuden gør Ni materialet meget finkornet, og det forhindrer uds ej rin- ger, saa vi ikke saa let faar haarde pletter. Hi giver ogsaa større hysterese, og saa længe indholdet ikke overskrider - 4 er materialet let bearbejdeligt; me- dens vi over 4? faar mårtens! tti ak materiale, der er haardt og ubearbejdeligt• Cr virker, saa vi faar en daarlig form for det bundne C (modsat Si)- vi kan træffe mindre mængder af B, Bi og Va. kornstørrelsen. denne er af meget stor betydn. for vort materiale. P, 3 og 0 giver storkornet materiale og tilsætn. af disse stoffer benyttes derfor ikke, naar det kan undgaag. Mn, Ni og Cr giver finkornet materiale. Si har en mere sammensat virkning, idet det indtil 2,5% giver etorkornet, men herover finkornet materiale. tætheden. tætheden af støbegodset afhænger af svindet og dette igen af graf!tudski11olsen; des mindre grafitudski11elae des større svind- stoffer, der fremmer grafi tud ski llelcen, formindsker svindet og omvendt, vi maa dog holde udskillelsen indenfor rimelige grænser. 9, Mn i overskud og O forøger svindet, medens Ni og Si for- mindsker svindet. amoltet støbejern kan betragtes som en uren vædsk©, hvor uren- hederne er grafitkim, der ved nogenlunde lav temp, er i stand til at optage yderligere grafit, vi overheder imidlertid støbejernet i ovngn til ca. 1500 grader, hvor grafitvirkningen er modsat- vi holder vort støbejern en lille tid paa denne temp. (1500) inden vi lader det flyde ud i støbeskeen. støbetemperaturen • der findes for hver sort støbejern en bestemt mi ni mums temp, sva- rende til jernets indhold af C. viskositeten stiger med temp. , og vi bestemmer viskositeten ved at lade det flydende jern løbe ud i en spiralformet form, vi eer da hvor langt det løber ud in- den det størkner, den temp, vi skal opvarme til i cupolovnen er meget bestridt; her i landet regner vi gerne 1450 grader, saa vi faar 1250 som støbe temp. des højere temp, vi overheder til, des større udflydnings- evne faar vort materiale, men samtidig faar det tilbøjeligheder til at cindre med sandet. støbejernets største fjende er 3, og vi maa derfor gøre alt for at faa indholdet saa som muligt., støber vi ved høj temp, faar vi meget S, og derfor lader vi det smeltede jern staa en tid i støbeskeen, inden vi støber, et eventuelt indhold af Mn vil da kaste sig over 3, og Mn3 og FaS gaar i slakken, og grafitten begynder at udskille sig, naar vi naar 1250 grader støber vi. varmebehandling af støbejern. cLet meste støbegods kan vi ikke varmebehandle, ene og alene paa grund af størrelsen (bundrammer etc.), hvorimod stempler og fo- ringer til automobiler altid varmebehandles« disse dele hær de s og anløbes i olie. i stedet for at hærde foringer, nitriderer man dem, og de bliver uhyre holdbare, det nitriderede materiale kan nemt holdø til tre stempler uden at blive slidt. vor varmebehandling er tit baseret paa udligning af spæn- dinger, da disse optræder ved enhver støbning, der vil være spændinger mellem det indre og det ydrø, men disse vil forsvinde ved et sars lagring, det er ikke altid vi har tid til at vente saa længe, og vi udvarraer da til 450 grader, og afkøler lang- somt til 150 grader, spændingerne vil da være forsvundet. i praksis sættes godset ind i tørreovnen (250 - 300) i læn- gere tid. (2 - 3) fyr.