Den Practiske Værkmester

9 Qvadratroden af Qdotienten giver Bjælkens Tykkelse. Multiplicerer man den fundne Tykkelse med det antagne Forholdstal, faaer man Bjælkens Brede. F. Ex. Hvor stærk maa en Bjælke af Fyrretræ være, der skal bære en Vægt af 40000 N, uden at sønderrives, og med 2 Gange Brede til Tykkelsen? 10^0000 = 404 ten søgte Tykkelse, og 4,04. 2=8,08, 2.11000 som den dertilhørende Brede. §. 17. Ved rundt Træ bliver den bekjendte Vægt multipliceret med 9, og divideret i det respect. Tabeltal i Spalten C. Qvo- tienten giver dcn gvadratiske Gjennemsnitsflade af Bjælken. Dia- meteren af samme bliver funden, naar man dividerer det fundne Tal med 3,14, multiplicerer Qvotienten med 4, og uddrager Qva- dratroden af Productet. Naar vi beholde de forrige Exempler, saa giver: 000^ ” 32,82 = Bjælkens GjennemsnitSqvadrat, og ^32^82^4 __ 6,46 ", soin er Bjælkens Diameter. Tvaerbelastninft med qvadratisk Gjennemsnit. §. 18. (Plan 1 Fig. 21.) Hvormcgct kan en Bjælke af Fyrre- træ bære med 12foldig Sikkerhed, der er fastgjort t den fite Ende, og 8' lang, 8" bred og 6" tyk? W = 917 . 6 = 458,5 T. 96.6 Man multiplicerer Bredcu b, med Qvadratet a f Tyk- kelsen h, og med det tilsvarende Tabeltal t Spalten A, og dividerer med 6 Gange Længden 1. §. 19. (Fig. 22.) Hvormcget kan en Bjælke af Egetræ bære med 4foldig Sikkerhed, der er fastgjort ved begge Ender, og 8' lang, 8" bred og 6" tyk?