Den Practiske Værkmester

36 Remskive sættes i Forbindelse med den anden Remskive P, hvori er anbragt en Krumtap, der er til at flytte til Fim- og Grovdreining. Denne Krumtap staaer i Forbindelse med Stangen t ved en Lede- stang v', ved Vinkelvægtstangen u, paa den anden Ende af Stan- gen er anbragt en anden Vinkelvægtstang n, der staaer i Forbindelse med Ledeslangen u', der aller staaer t Forbindelse med Forsætterens Skrue ved et Spærhjul n'. Ved Omdreiningen af Krumlapskiven P vil denne ved Hjælp af Vinkelvæglstængerne u sætte Spærhjulet n' t Bevægelse, og saaledes vil Skruen s Fig. 75 lede g frem og til- bage, eftersom Spærhjulet bliver sat til at virke til en frein- eller tilbagegaaende Bevægelse. I Horizontalprojeclionen Fig. 75 ved S vises 2 langagtige Huller, hvori Skruerne kunne glide, naar Forsætteren bliver dreiet. Skruedreining §. 79. Til Skruedreining udforvres en Ledeskrue, der har en bestemt Stigning, f. Er. ^", f", |" rc., derefter vil man ogsaa ved Hjuludvexling faae en bestemt Stigning paa den Skrue man vil dreie. Bevægelsen er folgende: igjennem Spindeldokken II Fig. 73 ligger en Arel q q, der er indrettet til at gives en horizontal For- skydning for at kunde loses ud; paa den ene Ende af denne Axel er anbragt et Drev c, der griber ind i Spindelhjulet C, og paa den anden Ende cr anbragt et Drev g, der griber ind i Hjulet g, som staaer i Forbindelse med d, c og t Fig. 74. t er anbragt paa Skruen, og sætter denne t Bevægelse. Il og H' erc to Gafler, der lave sig dreie ved t og t' for at kunne indsætte forskjellige Hjul. Skruen staaer atter t Forbindelse med Fortsætteren ved f' Fig. 73, der er en halv Mottring (Huulskrue), og som derved sætter Forsætteren t Bevægelse. Ved Skruedreining kan bruges enten hoire eller venstre Skruer, da man ved Vexelhjul kan faae den til at lobe begge Veie. For itu at finde Hjulene til de forstjellige Stigninger, maa man kjende Ledeskruens Stigning, hvorfra man maa gaae ud, f. Ex. Skruens Stigning er lig I", som er antaget til Modul for Tabel 8, saa vil man ved enkelt Hjulsammensætning, naar man Har det ene, let kunde finde det andet paa folgende Maade: f. Ex. Arlen qq Fia. 73 mor 31