Kemien I Menneskets Tjeneste

KUL 123 til en halvrund Fig. 126. i det store har Træ derfor kun ringe Betydning som- Brændsel undtagen i skovrige, folkefattige Egne. Naar Træ opvarmes uden Luftens Adgang, forkulles det; største Delen af Brinten og Ilten bortgaar i Form af Vanddamp. Tillige bortgaar der dog ogsaa andre Luftarter, som er mere eller mindre brændbare; dersom man holder et Stykke blaat Lakmuspapir ind i Dampene, farves det rødt, hvilket viser, at Dampene maa indeholde Syre; allerede Glauber vidste, at der ved Forkulning af Træ dannedes sure, brændbare Dampe. Oprindelig forkullede man Træet i Miler (Fig. 126). Der nedrammes tre eller fire lodrette Pæle, som holdes ud fra hverandre ved Hjælp af Træ- stykkerne n; omkring disse Pæle opstables Træstykker Dynge, som dækkes med Jord. Gennem en Gang udefra antændes Træet; For- brændingen reguleres ved, at man dan- ner Aabninger ind til Milen, der efter- haanden lukkes, og idet en Del af Træet brænder, udvikles saa megen Varme, at Resten forkulles. Trækul, som er dannet ved nogen- lunde høj Varmegrad, er sort; det har endnu Træets Bygning, men er langt vanskeligere at antænde; det indeholder procentvis mere Kulstof og Aske end det lufttørrede Træ, men mindre Ilt og Brint. Jo stærkere og hurtigere Træet ophedes, desto kulstofrigere og fastere bliver Trækullene; ved en Temperatur af omkring 1700° dannes der Trækul, som indeholder 96V2 pCt. Kul, V2 pCt. Brint, 1 pCt. Ilt og 2 pCt. Aske. Da Trækul brænder uden at sode og uden Flamme, har det Anven- delse ved Udsmeltning af Metaller og i Glasværker; desuden benyttes det til Fremstilling af Krudt. Trækul indsuger let Vanddamp og Luft, især ilde- lugtende Luftarter, derfor anvendes Trækul til at rense Spiritus for Fusel; da det tillige modvirker Forraadnelse, benyttes det til Rensning af Drikke- vand (Kulfiltre), og paa Skibe opbevares Drikkevandet ofte i Trætønder, der er forkullet indvendig. Før man kendte til de moderne antiseptiske Læge- midler, anvendte man Poser med Trækul som Helbredelsesmiddel over for Saar og Bylder. Ved Forkulning i almindelige Miler bortgaar alle Luftarterne til ingen Nytte. Mange Steder søgte man at udvinde nogle af disse, især Tjæren, som man faar rigelig af ved Forkulning af harpiksholdige Træer, navnlig Naale- træer og Birketræer. Til Udvinding af Tjære benytter man i Rusland en Mile som Fig. 127. Milens Bundflade er belagt med Ler og skraaner ned mod Midten, hvorfra et Rør fører ned til et Kar, som er anbragt i en Hvæl- ving nedenunder Milen. Træet stables i flere Lag ovenpaa hinanden, dækkes ; i