Kemien I Menneskets Tjeneste

132 KUL har indrettet underjordiske Hestestalde til dem. I andre Gruber bliver Hestene hejset ned i Gruben om Morgenen og hejses atter op om Aftenen, saa at de tilbringer Natten oppe paa Jorden. Atter andre Steder anvender man Maski- ner til at trække Vognene. Man har da nede i Gruben ved Siden af Fylde- stedet indrettet et Maskinhus med Dampkedel; Brændselet har man jo i dette Tilfælde saa rart nærved Forbrugsstedet. Fig. 135. (Opfindelsernes Bog.) Skøndt man i Reglen sørger for paa bedste Maade at sikre Arbejdet i Gruberne, hører man dog hvert Aar om frygtelige Ulykker, der rammer saa den ene, saa den anden Kulgrube, idet der fremkommer en Eksplosion, hvor- ved ofte Hundreder af Menneskeliv gaar tabt. Stenkul er ikke et dødt Mineral; det er et Mineral, der „aander"; det taber nemlig i Vægt, naar det kommer i Luften; men ogsaa i Kullagene nede i Gruben sker der stadig kemiske Omdannelser, idet Forkulningsprocessen endnu ikke er helt afslut- tet, og der udvikles Metan og andre brændbare Luftarter. Metan er ligesom Brint og Gas eksplosiv, naar man antænder en Blanding af denne og atmo- sfærisk Luft. Stærkest bliver Eksplosionen, hvis Blandingen bestaar af 1 Rum- fang Metan og 8 Rumfang Luft. Dersom Blandingen har en anden Sammen-