Kemien I Menneskets Tjeneste

Forfatter: Hans Rasmussen

År: 1910

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 482

UDK: 66(042)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 502 Forrige Næste
LUFTGAS, VANDGAS, ACETYLENGAS 147 alt for dyrt Brændsel, hvor man kan benytte andre Brændstoffer; naar den alligevel har en ret stor Anvendelse, er det, fordi den er et meget rent Brændstof, og den kan frembringe en høj Varmegrad. Skøndt Vandgasflammen ikke selv er lysende, faar den stadig større og større Anvendelse som Lysgas; i dette Øjemed maa den „karboreres“, d. v. s. blandes med Kulbrinter, som indeholder rigeligt Kulstof; saadanne Kulbrinter soder, naar de antændes, men dersom de tilsættes i passende Mængder til Brint eller Vandgas, faar man en fortrinlig Lysgas, der ofte kaldes Oliegas. Til Karborering benyttes navnlig Petroleum og Benzin. Oliegas har især hjemme i Amerikas forenede Stater; her findes ikke rigeligt med gode Gas- kul, hvorimod der er baade Antracit og Petroleum i Overflod. Fra de for- enede Stater har Oliegas bredt sig til England, som forlængst har opbrugt sine bedste Gaskul, men har Kokskul nok; Verdens største Gasværk, der findes i den østlige Del af London, er indrettet paa at fremstille store Mæng- der af Oliegas. I de senere Aar vinder Oliegas ogsaa Indpas paa Europas Fastland. Et Oliegasværk tager mindre Plads end et almindeligt Gasværk og kræver ringere Arbejdsstyrke. Indretningen af et Oliegasværk ser vi af Fig. 144. Det ligner i Hoved- sagen Vandgasværket Fig. 143, kun er det desuden forsynet med særlige Apparater, „Fordamperen" og „Overhederen", hvori Olien fordamper, og Oliedampene blandes med Vandgassen; baade i Fordamper og Overheder er der indsat et Gitterværk af ildfaste Sten. Ophedningen af Fordamper og Overheder sker ved Hjælp af Luftgas; i Generatoren fremstilles derfor af- vekslende Luftgas og Vandgas. Baade Primærluften og Sekundærluften kom- mer fra samme Blæseapparat gennem Ledningen 7; Primærluften er den Del, der strømmer ind i Generatoren gennem Ventilen 2, medens den øvrige Del af Luften gaar til Fordamper og Overheder som Sekundærluft, der under- holder Forbrændingen af Luftgassen. Denne kommer fra Generatoren og brænder i Fordamperen og i Overhederen, hvorved disse opvarmes, saa at Stenene bliver glødende; Forbrændingsprodukterne strømmer ud gennem Klappen 3, som maa holdes aaben, saa længe der blæses Luft ind; Lufttil- førselen reguleres saaledes, at der ingen brændbare Stoffer findes i Forbræn- dingsproduktet. Klappen 1 aabnes kun for Indfyldning af Brændsel, men holdes lukket under Gasfremstillingen. Naar Varmegraden i Generator, For- damper og Overheder er høj nok, lukkes for Lufttilførsel; desuden lukkes Klappen 3, saa at der ikke kan slippe Gas ud i Skorstenen. Der indblæses nu Vanddamp i Generatoren enten under Risten eller ovenfra; samtidig pumpes med Pumpen 10 Olien fra en Beholder gennem Ledningen 11 ind i Fordamperen, hvor den presses ud i en fin Støvregn, og idet Draaberne berører de glødende Sten, forvandles de til Damp, som blandes med Vand- gassen. Fra Overhederen ledes Gasblandingen først gennem „Vadskeren", der 10*