Kemien I Menneskets Tjeneste

STENKULSGAS OG DENS BIPRODUKTER 173 240°), den tunge Olie (Kogepunkt 240—270°) og Antracenolien (Kogepunkt 270—400°). Man kunde da gaa frem paa den Maade, at man hele Tiden maalte Dampenes Varmegrad; naar denne var naaet til 200°, kunde man skifte Forlag og derefter igen skifte Forlag ved 240° o. s, v. Denne Frem- gangsmaade følger man ikke, da det er langt lettere at iagttage de forskellige Destillaters Udseende, hvilket man kan se i Beholderne C. Den lette Olie kaldes saaledes, fordi det er en Vædske, der flyder oven paa Vand; naar den har destilleret nogen Tid, kommer Karbolsyreolien, som kendes paa, at den let størkner til en fast Masse; saa snart Destillatet atter bliver flydende, synker det til Bunds i Vand, og man ved nu, at det er den tunge Olie, der gaar over; naar Destillatet i Beholderen C igen begynder at blive fast, er det Antracenolien, som begynder at destillere, og da denne har et meget højt Smeltepunkt, maa Kølerørene nu holdes stærkt opvarmede, for at ikke Antra- cenolien skal størkne i disse. Tilbage i Destilleringskedlerne bliver der Beg, som ledes ud forneden, medens det endnu er flydende, og føres ned i Op- samlingskarrene F. Med Fremstillingen af de fire ovennævnte Produkter har man dog kun gjort en Begyndelse. Hvert af disse maa atter underkastes Destillationer, oftest i Kolonneapparater (Fig. 159) og derefter Behandling med forskel- lige Stoffer. Af den lette og den tunge Olie opsamler man saaledes, hvad der fordamper mellem 80 og 150°, hvorefter man lader Destillatet henstaa i læn- gere Tid ved lav Temperatur; derved udskilles den Naftalin, der er reven med Oliedampene, som et fast Stof. Den tilbageblevne Vædske blandes der- efter med lidt koncentreret Svovlsyre, der forbinder sig med Baserne og op- tager disse; Vædsken skiller sig i to Lag med den mørkfarvede Svovlsyre underst. Olien tages fra, vadskes med Vand, der optager overskydende Svovl- syre, hvorefter der tilsættes Natriumhydroxyd, som forbinder sig med Kar- bolsyre og Kresolerne til en Opløsning af disses Natriumsalte. Ved Behand- ling med henholdsvis Syren og Basen er Destillatet delt i 3 Produkter: 1) den sure Opløsning af de tilstedeværende Baser, 2) den basiske Opløs- ning af Syrerne og 3) Raabenzol. Af den sure Opløsning af Baserne kan disse frigøres ved Tilsætning af en stærkere Base, og man faar heraf især Py ridi n. Dette Stof har en meget ubehagelig Lugt og benyttes derfor til Denaturering af Spiritus (se Spiritus). Raabenzol benyttes enten som saadan, eller man vinder heraf Benzol, Toluol og andre Kulbrinter. I dette Øjemed maa man atter foretage en De- stillation i et Apparat som Fig. 163. Raabenzolet hældes i Kedelen A, som opvarmes ved Vanddamp. Dampene fra A gaar op i Kolonnen B, som er inddelt i Celler med Aabninger i Bunden i, som Dampene gaar op igennem. I hver Celle fordraabes en Del af Dampene; Vædsken samler sig paa Bun- den, og naar den har naaet en bestemt Højde, løber en Del af den tilbage