Kemien I Menneskets Tjeneste

FYSISKE OG KEMISKE FORANDRINGER 13 Vi kan ogsaa ved Vejning vise, at Brint er lettere end Luften. Paa den ene Vægtskaal (Fig. 20) stiller vi et omvendt Bægerglas, og paa den anden Vægtskaal lægger vi Hagl, ind- til der er Ligevægt. Naar vi nu leder Brint gennem Røret a op i Glasset, ser vi, at Vægtskaalen med Glasset gaar til Vejrs. Fysiske og kemiske Forandringer. Naar vi op- løser Jern eller Soda i Saltsyre, sker der en kemisk Forandring. Naar Sukker opvarmes, uden at Fig. 20. der kommer Luft til, bliver det til Kul, og dersom det opvarmes i Luften, brænder det; i begge Tilfælde foregaar der en kemisk Forandring. Naar Is smelter og bliver til Vand, eller Vand fordamper og bliver til Vanddamp, sker der en fysisk Forandring, idet Is, Vand og Vanddamp er det samme Stof, men de fremtræder i forskellig Tilstandsform; hvilken Tilstandsform, de har, beror udelukkende paa Varmegraden. Ved den fysiske Foran- dring vedbliver Stoffet at være det samme Stof, ved den kemiske Forandring dannes der nye Stoffer. Grundstoffer. Alle de Stoffer, der findes ved Jordens Overflade, enten i Jordskorpen, i Vandet eller i Luften, kan spaltes og sønderdeles til en vis Grad. Vi kan til sidst naa at skille dem ad i Stoffer, som vi med vore Hjælpemidler ikke mere kan spalte, saaledes at der dannes nye Stoffer. Saadanne Stoffer, der for os synes at bestaa af kun et eneste Stof, kaldes Grundstoffer eller Elementer. Af disse finder man af og til nye, saa at deres Tal stadig forøges. De fleste Elementer er Metaller; alle de Elemen- ter, som ikke har Metalegenskaber, kaldes Ikke-Metaller. For Tiden kender man 81 Elementer, nemlig: Aluminium Bly Antimon Bor Argon Brint Arsen Brom Barium Cæsium Beryllium Cerium Dysprosium Erbium Europium Fluor Fosfor Gadolinium Gallium Germanium Guld Helium Ilt Indium