ForsideBøgerKemien I Menneskets Tjeneste

Kemien I Menneskets Tjeneste

Forfatter: Hans Rasmussen

År: 1910

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 482

UDK: 66(042)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 502 Forrige Næste
192 FLYDENDE OG FASTE BELYSNINGSSTOFFER headkul og bituminøse Skifere; fabrikmæssigt blev det fremstillet i Skotland fra Aar 1850 og i Sachsen fra 1855. Langt den største Mængde Paraffin faas dog af Stenolie, især amerikansk og galizisk; den kaukasiske Olie indeholder næsten ikke Paraffin. Paraffin benyttes først og fremmest til at lave Lys af samt til Paraffine- ring af Tændstikker (S. 109); desuden bruges det i Stedet for Voks til Voks- tændstikker, til at polere Glanspapir med, til Fremstilling af Vokspapir, til at give Dukkehoveder et voksagtigt Overtræk; da det ikke er ledende, kan det benyttes til Isolation i Kabler. Bjergvoks og Asfalt er to Stoffer, der findes i Naturen, og som væ- sentlig bestaar af Kulbrinter ligesom Stenolie. Bjergvoks fandtes allerede i Begyndelsen af forrige Aarhundrede i Ga- lizien; senere har man ogsaa fundet det i Rumænien, Kaukasien, England og Utah. Oprindelig anvendte man Bjergvoks til Vognsmørelse; senere lærte man at fremstille Paraffin af det, indtil man endelig opdagede, at man kunde udvinde et langt værdifuldere Produkt af det, nemlig Kunstvoks, der ganske vist bliver dyrere end Paraffin, men betydelig billigere end Bivoks. Da denne Opdagelse var gjort, kom der Gang i de galiziske Bjergværker. Man bryder Bjergvoks i Skakter og benytter den daarligste Kvalitet til Fremstilling af Paraffin; det øvrige raffineres paa forskellig Maade, indtil man faar rent Kunstvoks, som i Farve er noget lysere end Bivoks; i Handelen fører man en Kvalitet Kunstvoks, som er farvet med et Tjærefarvestof og fuldstændig ligner Bivoks. Da Kunstvoks i saa mange Henseender ligner Bivoks, kan det i Reglen erstatte dette. Først og fremmest anvendes det enten alene eller blandet med andre Stoffer til Fremstilling af Vokslys. I Stedet for Bivoks bruger man det til kunstige Vokstavler, som man sætter ind i Bistaderne for at spare Bierne for Arbejde. Sammen med Palmevoks benyttes det til Boning af Parketgulve og Møbler samt til Isolering af Ledningstraad i Kabler. Udsmeltet Bjergvoks bruges til Skosværte, til Smørelse for Maskiner og til Segllak. Asfalt, der ogsaa kaldes Jordbeg eller Jødebeg, er en Blanding af Kul- brinter, som har optaget Ilt og derved er tørret ind til en fast Masse; for- uden Kulstof, Brint og Ilt indeholder det tillige en Del Svovl og ganske lidt Kvælstof. I Naturen finder man Asfalt enten flydende omkring paa Vandet i Søer, f. Eks. det døde Hav og Asfaltsøen paa Øen Trinidad i Vestindien, eller som Asfaltsten, en Kalksten, der indeholder Asfalt, og som findes i Svejts, paa Sicilien og ved Hannover i Tyskland. Den vigtigste Anvendelse af Asfalt er til Brolægning. Til Kørebaner be- nytter man den naturlige Asfaltsten, der males til et fint Pulver, som man breder ud paa et Underlag af Beton; ved Hjælp af varme Jernvalser og ved