Kemien I Menneskets Tjeneste

Forfatter: Hans Rasmussen

År: 1910

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 482

UDK: 66(042)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 502 Forrige Næste
SPRÆNGSTOFFER 205 40—45 Milligram. Til Kanoner bruger man ogsaa Fænghætter med Knald- kviksølv, eller man anvender et Metalrør, som indeholder en Blanding af Kaliumklorat og Antimonsulfid, og som antændes, naar man med et hurtigt Ryk trækker en Metaltraad (Riveren) ud. Naar man skal foretage Sprængninger, borer man et Hul, der er om- trent 1 Meter dybt. I Bunden af Borehullet lægges Sprængpatronen, som foruden det egentlige Sprængstof er forsynet med en Kobbercylinder, der indeholder fra 0,3—3 Gram Knaldsats. Satsen antændes ved Hjælp af en Tændsnor; det er en hul Snor, der er fyldt med Melkrudt og i Reglen indrettet saaledes, at der i hvert Sekund brænder 1 Centimeter af Snoren, som man gør saa lang, at der er god Tid for Arbejderne til at komme i Sik- kerhed, inden Eksplosionen indtræffer. Ofte benytter man elektrisk Tænding, enten en elektrisk Gnist eller en Traad, der kommer til at gløde, naar Strømmen gaar igennem den. Knaldkviksølv eksploderer alt for hurtigt til, at det kan anvendes i større Udstrækning til Geværer. Foruden Eksplosionsfaren er det ogsaa en Ulempe, at der dannes giftige Luftarter, Kulilte og Kviksølvdampe, og at selve Spræng- stoffet er meget dyrt, fordi det indeholder Kviksølv. I Salonbøsser og Re- volvere anvender man dog Knaldkviksølv til Skydning, men her kræves heller ikke nogen stor Ladning. Skydebomuld. I første Halvdel af forrige Aarhundrede gjorde man den Erfaring, at en Mængde forskellige organiske Stoffer ved Behandling med koncentreret Salpetersyre kunde omdannes til Sprængstoffer. Ved denne Behandling ombyttes en Del af Stoffets Brint med Kvælstof og Ilt, hvorved der dannes en saakaldet Nitroforbindelsé (se Noten S. 176). Af saadanne Nitroforbindelser har særlig Nitrocellulose (Skydebomuld) og Nitro- glycerin faaet stor Anvendelse til Sprængstoffer. Skydebomuld blev første Gang fremstillet i Aaret 1846 af de tyske Kemikere Schönbein og Böttger, som hver for sig omtrent samtidig gjorde den Opdagelse, at man her havde et fortrinligt Sprængstof. Skydebomuld ligner i Udseende almindeligt Bomuld, men medens dette kun vanskeligt brænder, forbrænder Skydebomuld øjeblikkelig. I Modsætning til Krudt eks- ploderer Skydebomuld ikke ved Antændelse med en Flamme, men ved et heftigt Stød eller Slag eksploderer det voldsomt, idet det sønderdeles til Kultveilte, Kulilte, Vanddamp, Brint og Kvælstof. Eksplosionen kan opstaa ved det Stød, som fremkommer, naar Knaldkviksølv eksploderer, og man kan derfor antænde Skydebomuld ved Hjælp af en Sats af lignende Art som den, man bruger til Antændelse af Krudt. Da der udelukkende fremkommer Luftarter ved Eksplosion af Skydebomuld, bliver der ingen Røg. I Sammen-