Kemien I Menneskets Tjeneste
Forfatter: Hans Rasmussen
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 482
UDK: 66(042)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
SPRÆNGSTOFFER
205
40—45 Milligram. Til Kanoner bruger man ogsaa Fænghætter med Knald-
kviksølv, eller man anvender et Metalrør, som indeholder en Blanding af
Kaliumklorat og Antimonsulfid, og som antændes, naar man med et hurtigt
Ryk trækker en Metaltraad (Riveren) ud.
Naar man skal foretage Sprængninger, borer man et Hul, der er om-
trent 1 Meter dybt. I Bunden af Borehullet lægges Sprængpatronen, som
foruden det egentlige Sprængstof er forsynet med en Kobbercylinder, der
indeholder fra 0,3—3 Gram Knaldsats. Satsen antændes ved Hjælp af en
Tændsnor; det er en hul Snor, der er fyldt med Melkrudt og i Reglen
indrettet saaledes, at der i hvert Sekund brænder 1 Centimeter af Snoren,
som man gør saa lang, at der er god Tid for Arbejderne til at komme i Sik-
kerhed, inden Eksplosionen indtræffer. Ofte benytter man elektrisk Tænding,
enten en elektrisk Gnist eller en Traad, der kommer til at gløde, naar
Strømmen gaar igennem den.
Knaldkviksølv eksploderer alt for hurtigt til, at det kan anvendes i større
Udstrækning til Geværer. Foruden Eksplosionsfaren er det ogsaa en Ulempe,
at der dannes giftige Luftarter, Kulilte og Kviksølvdampe, og at selve Spræng-
stoffet er meget dyrt, fordi det indeholder Kviksølv. I Salonbøsser og Re-
volvere anvender man dog Knaldkviksølv til Skydning, men her kræves
heller ikke nogen stor Ladning.
Skydebomuld. I første Halvdel af forrige Aarhundrede gjorde man
den Erfaring, at en Mængde forskellige organiske Stoffer ved Behandling
med koncentreret Salpetersyre kunde omdannes til Sprængstoffer. Ved denne
Behandling ombyttes en Del af Stoffets Brint med Kvælstof og Ilt, hvorved
der dannes en saakaldet Nitroforbindelsé (se Noten S. 176). Af saadanne
Nitroforbindelser har særlig Nitrocellulose (Skydebomuld) og Nitro-
glycerin faaet stor Anvendelse til Sprængstoffer.
Skydebomuld blev første Gang fremstillet i Aaret 1846 af de tyske
Kemikere Schönbein og Böttger, som hver for sig omtrent samtidig gjorde
den Opdagelse, at man her havde et fortrinligt Sprængstof. Skydebomuld
ligner i Udseende almindeligt Bomuld, men medens dette kun vanskeligt
brænder, forbrænder Skydebomuld øjeblikkelig. I Modsætning til Krudt eks-
ploderer Skydebomuld ikke ved Antændelse med en Flamme, men ved et
heftigt Stød eller Slag eksploderer det voldsomt, idet det sønderdeles til
Kultveilte, Kulilte, Vanddamp, Brint og Kvælstof. Eksplosionen kan opstaa
ved det Stød, som fremkommer, naar Knaldkviksølv eksploderer, og man
kan derfor antænde Skydebomuld ved Hjælp af en Sats af lignende Art som
den, man bruger til Antændelse af Krudt. Da der udelukkende fremkommer
Luftarter ved Eksplosion af Skydebomuld, bliver der ingen Røg. I Sammen-