Kemien I Menneskets Tjeneste

SPRÆNGSTOFFER 207 Nitroglycerin eller Glyceryl nitrat er en Forbindelse af Glyceryl (S. 179) og Salpetersyrerest. Det er en farveløs Vædske, der kan bringes til Eksplosion ved Stød eller Slag ligesom Skydebomuld. Ved Eksplosionen dannes Kultveilte, Vanddamp, Ilt og Kvælstof; medens Skydebomuld ved Eksplosion danner den giftige Luftart Kulilte, dannes der ingen giftige Luft- arter af Nitroglycerin, hvorfor dette Stof egner sig bedre end Skydebomuld til Sprængninger i underjordiske Rum. Naar 1 Kilogram Nitroglycerin eks- ploderer, kan det udføre et Arbejde, der er mere end det dobbelte af det Arbejde, som den samme Mængde Krudt kan præstere, og Virkningen er næsten halvanden Gange saa stor som Virkningen af 1 Kilogram Skydebom- uld. Medens Krudtet virker indenfor en ret stor Afstand fra Eksplosions- stedet, er det Omraade, Nitroglycerin virker paa, meget ringe; men til Gen- gæld er Virkningen her særdeles voldsom. Nitroglycerin blev opdaget 1847 af Italieneren Sobre ro, som var ganske klar over dets voldsomme eksplosive Egenskaber, men dog ikke søgte at skaffe det Anvendelse til Sprængning; i Amerika blev det en Tid anvendt som Lægemiddel, bl. a. mod Hovedpine. Teknisk Anvendelse fik det først, da den svenske Ingeniør Alfred Nobel 1862 begyndte at fremstille det i større Mængder. Nitroglycerin vandt da hurtigt Indpas i de forskellige Lande, men det varede ikke længe, før der indtraf den ene Meddelelse efter den anden om frygtelige Ulykker, som det nye Sprængstof var Skyld i. 1864 sprang Nobels Fabrik i Stockholm i Luften. Et Par Aar efter eksploderede i en amerikansk Havneby en Damper, der var ladet med Nitroglycerin, og det var ikke nok med, at det gik ud over selve Skibet, men flere andre Skibe, der laa i Havnen, og nogle Huse i Nærheden blev ødelagt, og mange Mennesker blev dræbt. Da der stadig indtraf flere og flere Ulykkesmeldin- ger, var det intet Under, at Aviserne tog fat og malede Ulykkerne endnu større, og det Sprængstof, som de samme Blade før havde hævet til Sky- erne, skabte de nu en kraftig Stemning imod; der rejste sig talrige Stemmer for, at man simpelt hen skulde forbyde, at der blev fremstillet et saa farligt Stof, og der var da ogsaa enkelte Lande, der udstedte saadanne Forbud. Nobel gav dog ikke tabt. Han anstillede i Overværelse af Kemikere og Ingeniører Forsøg med Nitroglycerin og paaviste her, at dette Stof ikke var stort farligere at omgaas end Krudt; det var langt fra saa slemt, som Rygtet havde gjort det. De mange Ulykkestilfælde skyldtes kun den utrolige Let- sindighed og grænseløse Uforsigtighed, man saa ofte træffer hos Mennesker. I Virkeligheden var Faren for Eksplosion i et Krudtmagasin, hvor en Gnist kan bevirke Antændelse, langt større end i et Lager af Nitroglycerin, da dette til Eksplosion kræver et temmelig stærkt Slag. Da Nobel endvidere opfandt, at man kunde gøre Nitroglycerin helt eksplosionsfrit ved at opløse det i Træspiritus, og man saaledes kunde forsende det uden Risiko, medens