Kemien I Menneskets Tjeneste
Forfatter: Hans Rasmussen
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 482
UDK: 66(042)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ÆGGEHVIDESTOFFER, CELLULOSE, KAUTSJUK
325
i Vand eller breder dem ud i tynde Lag paa Marken; der indtræder da en
Gæring, hvorved Pektinet omdannes. Derefter „brydes" Hørren, d. v. s. den
bankes, for at de træagtige Bestanddele skal gaa itu og falde fra, medens
Basten ikke sønderdeles. Resten af de træagtige Bestanddele samt de korte
Taver skilles fra de lange Taver ved „Hegling"; Affaldet, som er mindre
værdifuldt, kaldes „Blaar".
Fig. 242. Tilberedning af Hør ved Aar 1700.
(Kraemer: Der Mensch u. die Erde.)
Den rene Bast bestaar væsentlig af Cellulose og lidt Pektinstof. Hør er
mindre elastisk end Bomuld, og da den leder Varmen bedre, er den koldere
at føle paa end Bomuld.
Hamp er Basten af Hampplanten, der behandles paa lignende Maade
som Hør. Basten er for grov til Fremstilling af Lærred og anvendes derfor
kun til Tovværk og Sejldug. — Hamp omtales i kinesiske Skrifter for 2500
Aar siden. Paa samme Tid omtrent fortæller Herodot, at Skyterne brugte
Hamp, medens Grækerne og Ægypterne ikke kendte til denne Plante. Mu-
ligvis har Skyterne bragt Hampen med til Vestasien.
Medens Hør og Hamp dyrkes i det tempererede Bælte, findes der i de
tropiske Lande flere forskellige Planter, hvis Bast kan anvendes til Traad-
stoffer. Af Ramieplanten, der er beslægtet med Brændenælden, og som dyrkes