Kemien I Menneskets Tjeneste

Forfatter: Hans Rasmussen

År: 1910

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 482

UDK: 66(042)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 502 Forrige Næste
ÆGGEHVIDESTOFFER, CELLULOSE, KAUTSJUK 325 i Vand eller breder dem ud i tynde Lag paa Marken; der indtræder da en Gæring, hvorved Pektinet omdannes. Derefter „brydes" Hørren, d. v. s. den bankes, for at de træagtige Bestanddele skal gaa itu og falde fra, medens Basten ikke sønderdeles. Resten af de træagtige Bestanddele samt de korte Taver skilles fra de lange Taver ved „Hegling"; Affaldet, som er mindre værdifuldt, kaldes „Blaar". Fig. 242. Tilberedning af Hør ved Aar 1700. (Kraemer: Der Mensch u. die Erde.) Den rene Bast bestaar væsentlig af Cellulose og lidt Pektinstof. Hør er mindre elastisk end Bomuld, og da den leder Varmen bedre, er den koldere at føle paa end Bomuld. Hamp er Basten af Hampplanten, der behandles paa lignende Maade som Hør. Basten er for grov til Fremstilling af Lærred og anvendes derfor kun til Tovværk og Sejldug. — Hamp omtales i kinesiske Skrifter for 2500 Aar siden. Paa samme Tid omtrent fortæller Herodot, at Skyterne brugte Hamp, medens Grækerne og Ægypterne ikke kendte til denne Plante. Mu- ligvis har Skyterne bragt Hampen med til Vestasien. Medens Hør og Hamp dyrkes i det tempererede Bælte, findes der i de tropiske Lande flere forskellige Planter, hvis Bast kan anvendes til Traad- stoffer. Af Ramieplanten, der er beslægtet med Brændenælden, og som dyrkes