Kemien I Menneskets Tjeneste

Forfatter: Hans Rasmussen

År: 1910

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 482

UDK: 66(042)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 502 Forrige Næste
328 ÆGGEHVIDESTOFFER, CELLULOSE, KAUTSJUK Aabninger kun er O,os Millimeter. Ved et meget stærkt Tryk (indtil 50 Atmo- sfærer) presses Vædsken ud gennem de fine Huller; i Luften fordamper Spiritus og Æter, og der fremkommer ganske tynde Traade, hvoraf flere (10 —36) forenes til en enkelt Silketraad. Da denne er fremstillet af Nitrocellu- lose, er den meget mere brandfarlig end Natursilke; derfor maa den „afnitre- res“, hvad der kan ske ved at vadske den med en Opløsning af Ammonium- sulfid. Efter denne Fremgangsmaade fremstilles Kunstsilke i den store Fabrik i Besangon i Frankrig; Fabrikken, der blev grundlagt 1891, beskæftigede allerede 1899 ca. 300 Arbejdere og præsterede daglig 300 Kilogram Silke. Af andre Metoder til Fremstilling af Kunstsilke, skal endnu nævnes en, som ikke bruger Kollodiumuld. Den fintskaarne Cellulose røres ud i Na- triumhydroxyd, hvorefter der tilsættes Kobbersulfat; denne Blanding opløses i Ammoniakvand. Opløsningen filtreres og anbringes i Spindemaskinen, hvor- fra Traadene presses ud i fortyndet Svovlsyre, som bringer Traaden til at stivne, idet den ophæver Ammoniakkens opløsende Virkning, og tillige bort- tager Kobberet. Ligesom ved Kollodiumsilken samles ogsaa her flere Traade til en enkelt Traad. Det dannede Produkt gaar under Navn af Glansstof (Siriussilke eller Meteorsilke). Glansstof fremstilles navnlig i en stor Fabrik i Elberfeld i Tyskland; Fabrikken beskæftiger nu 3000 Arbejdere, og dens daglige Produktion er gennemsnitlig 3000 Kilogram Kunstsilke. Da man ikke kan gøre Aabningerne i Spindemaskinens Glasrør snævrere end O,os Millimeter, bliver Traaden af Kunstsilke ikke saa tynd som den, Silkeormen spinder; Kunstsilke er derfor mindre bøjelig og stivere end Na- tursilke. I Fasthed staar Kunstsilke ogsaa under Natursilke; den gaar lettere itu og er mere modtagelig for Indvirkning af Fugtighed. Til Gengæld har Kunstsilke en smukkere Glans, hvorfor den anvendes navnlig til fine Besæt- ningsartikler, Kniplinger og Møbelstoffer, derimod ikke til Klæder; Auernet, der laves af Kunstsilke, er mere holdbare end de almindelige af Bomulds- traad. Paa Grund af den store Glans blev Kunstsilke snart et meget søgt Produkt; allerede 1899 formaaede Fabrikkerne ikke at tilfredsstille Efter- spørgslen, og Prisen paa Kunstsilke steg til det tredobbelte af Prisen for Natursilke. Senere er Begejstringen kølnet noget, men der fremstilles alligevel hvert Aar større og større Mængder; i 1906 produceredes der 2400 Tons, medens den samlede Produktion af Natursilke var ca. 25 000 Tons. Kunstlæder. I en Tid, hvor der stadig fremkommer nye Kunstproduk- ter, er det naturligt, at man ogsaa har søgt at erstatte det dyre naturlige Læder med et billigere kunstigt Stof. Allerede for 30 Aar siden begyndte man at anstille Forsøg i dette Øjemed, idet man som Raaprodukter anvendte Bomuldstøj, Sækkelærred, Filt eller Papir, som ved Imprægnering med et passende Stof skulde faa et læderagtigt Udseende og saa vidt muligt ogsaa Læderets Egenskaber. Det bedste Imprægneringsmiddel, man har fundet, er