Kemien I Menneskets Tjeneste

390 SILIKATER Foraarssæd maa Thomasslagger derfor saas ud paa Jorden allerede om Efteraaret, medens Superfosfat kan saas om Foraaret. Til Gødning for Vin- bjerge og Frugttræer, hvor Virkningen helst skal vare i længere Tid, er Thomasslagger fortrinlige. Af andre fosforholdige Gødningsstoffer skal vi endnu nævne Benmel (S. 317), der enten kan anvendes direkte eller ved Behandling med Svovl- syre omdannes til Superfosfat. Af Fækalierne fra Byerne faar man Pou- drette, der især anvendes i Gartnerierne; til Poudrette blandes Fækalierne med Tørv, Aske eller andre Stoffer, hvorefter de tørres og males fint. Guano forekommer forskellige Steder i de tropiske Lande; den er opstaaet af Ekskrementer af baade Fortidens og Nutidens Fugle og indeholder meget Kalkiumfosfat, som ofte findes i en saadan Form, at det først skal omdannes til Superfosfat. Silikater. Cement. Da vi omtalte Kalkmørtel (S. 358), saa vi, at dens Anvendelse som Bindemiddel for Mursten beror paa, at Kalkiumhydroxydet forbinder sig med Luftens Kultveilte og derved omdannes til det faste Kalkiumkarbo- nat. Dersom Murarbejdet foregaar under Vand, kan der ikke komme Kul- tveilte til, og Kalkmørtelen hærdner altsaa ikke. Heraf følger, at man ikke kan anvende Kalkmørtel ved Vandbygningsarbejder, men her maa bruge en anden Slags Mørtel, nemlig Cement. Allerede Romerne forstod at benytte Cement. Ganske vist var det ikke Cement som den, vi almindelig bruger; det var den saakaldte Puzzuolancement, der fremstilles af en Stenart, som forekommer ved Byen Puzzuoli paa Italiens Vestkyst. Denne Stenart er nærmest en Slags Ler, der er opstaaet ved vulkansk Virksomhed, og er i Hovedsagen en Blanding af forskellige Silikater (S. 47), navnlig Aluminium- silikat, men den indeholder ogsaa Silikater af Jern, Natrium, Kalium samt Kalkium. Naar den findeles og blandes med læsket Kalk, bliver den, udrørt i Vand, til en Mørtel, der hærdner under Vand. At Leret fra Puzzuoli har denne Egenskab i Modsætning til Lerarter af lignende Sammensætning, beror paa, at det er dannet ved en temmelig høj Varmegrad, idet det er af vul- kansk Oprindelse. Romerne forstod altsaa at anvende Cement til deres Vandbygningsarbejder; men da Romertidens Kultur blev afløst af Middel- alderens Barbari, gik Cementen i Glemmebogen, og først henimod Midten af forrige Aarhundrede blev Sagen atter taget op og den naturlige Cement- sten kom igen til Ære. Lignende naturlige Cementsten har man ogsaa fundet andre Steder, saaledes paa den græske 0 Santorin og i de tyske Rhinegne.